Pro­ces­spe­ci­a­list og UX'er der kan designe de bedste løsninger til vores ar­bejds­ska­de­sy­stem


Vil du være med til at sikre, at vores systemer og løsninger er brugervenlige for sagsbehandlere, rådgivere og eksterne interessenter? Kan du gøre vores processer smidige, enkle og effektive, når dine kolleger skal håndtere sager? Og vil du være en del af et team, der arbejder agilt og prioriterer det gode samarbejde? Så er du den UX’er og processpecialist, vi søger.

Kan du designe gode løsninger, når en borger er kommet til skade på arbejdet?

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er et særskilt specialområde i ATP, der behandler arbejdsskadesager. Vi træffer afgørelser om erstatning, når mennesker er kommet til skade eller er blevet syge af deres arbejde.

Vi tager os af cirka 60.000 sager om året og bidrager på den måde til et moderne og trygt arbejdsmarked, hvor du er sikret professionel hjælp, hvis du får brug for det.

En arbejdsskadesag begynder, når den bliver anmeldt i vores systemer. Og her kommer du ind i billedet. For lige nu søger vi en kollega, der kan hjælpe os med et designe og udvikle vores systemer og processer fra en arbejdsskade bliver anmeldt.

Mere konkret leder vi efter dig, der:

  • kan designe og optimere sagsbehandlersystemerne for vores kunderådgivere og sagsbehandlere
  • kan udfordre og være nysgerrig på rådgivningsprocesser og løsninger og dermed gøre en forskel for vores interessenter
  • har blik for og kan tage teten på at optimere processer for sagsbehandlere og eksterne parter
  • sikrer beskrivelse og design til videreudvikling
  • trives med at være en del af et team, der vægter dialog og samarbejde højt.

Har du værktøjskassen på plads?

Du har erfaring indenfor UX-design og optimering af processer, og så har du en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Det er vigtigt for os, at du kan afdække brugernes behov på begge sider af bordet – både hos den eksterne virksomhed, organisation eller borger, der anmelder en arbejdsskade, og hos din kollega, der skal behandle sagen.

Du strukturerer opgaver, men er fleksibel i din opgaveløsning. Du kan klart og tydeligt kommunikere designbeslutninger og -løsninger, og så vil det være en fordel, hvis du har kendskab til agil udvikling.

Vil du være en del af et team, der arbejder til gavn for samfundet?

I AES går vi på arbejde for den enkelte og samfundet. Hvert år træffer vi mere end 60.000 afgørelser, og vi ved, at hver eneste afgørelse har stor betydning for det menneske, som er kommet til skade. Med ansvaret følger et meningsfuldt arbejdsliv. Det er vi stolte af at kunne tilbyde.

Vi sikrer, at alle, der kommer til skade på arbejdet, får den erstatning, de har ret til efter loven. Den opgave løfter vi ved at skabe balance mellem effektiv sagsbehandling med rette kvalitet, en sund økonomi og ved at møde kunderne –organisationer, virksomheder og borgere – gennem åbenhed, service og brugervenlige løsninger.

Du bliver en del af et team, der har det knap så mundrette navn Team Sager Ind & Ud. Men tag ikke fejl, for vi er virkelig skarpe, når vi udvikler og forbedrer vores løsninger og flows.

Vi er et team af 11 kolleger, og vi er både forretningsspecialister og eksterne IT-udviklere. Vi prioriterer høj faglighed i vores arbejde, det gode samarbejde internt og eksternt, og så er humøret højt.

Vi er også en del af en ART med i alt 5 udviklingsteams. Vi arbejder efter agile værdier, hvilket betyder, at vi er fleksible, evaluerer vores arbejde og løser de opgaver, der giver mest værdi.

Vi mener det, når vi siger, at vi kan garantere dig et arbejde med mulighed for at bidrage meningsfyldt med din faglighed og dermed have afgørende betydning for mennesker på tidspunkter i deres liv, hvor de har allermest brug for hjælp.

=dig? Så send os dit CV

Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Tine Virkelyst på tlf. 2876 8161 eller mail tivi@atp.dk.

#LI-hybrid

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.

Gem job