Im­ple­men­ta­tion Con­sul­tant / Løn­spe­ci­a­list

Har du erfaring med lønadministration, og brænder du for at hjælpe landets offentlige lønkontorer med at løse spændende opgaver inden for området? Så er du måske vores nye lønspecialist!

I produktområdet Payroll Public, leverer vi løn og HR-systemer til den offentlige sektor. Payroll Public er et strategisk og dynamisk forretningsområde, hvor vi implementerer, underviser og rådgiver kunder i vores løsning, KMD Opus Personale, og en lang række tilhørende produkter og moduler.

Om jobbet

Du kommer til at blive en del af vores Customer Success Team, hvor vi primært har fokus på implementering og support af kunder på lønsystemet KMD Opus Personale, og de tilhørende moduler.

Vores medarbejdere er fordelt på vores lokationer i Ballerup, Aarhus og Aalborg, så dit geografiske tilholdssted er ikke afgørende.

Stillingen kræver kompetencer inden for lønadministration, samt en grundlæggende lyst til at lære nyt indenfor området

Du vil som vores nye kollega, indgå i et stærkt og erfarent team, som brænder for at levere den bedste løsning og service til vores kunder. Vi vil sikre, at du får oplæring i opgaverne med udgangspunkt i din faglighed. Vi har kunder i hele landet, og derfor vil der i perioder være rejseaktivitet. Du vil have stor indflydelse og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din hverdag.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Implementere nye kunder og ydelser
  • Løse konsulentopgaver for og med vores kunder
  • Udvikle og afholde relevante kurser for vores kunder
  • Indgå i samarbejde med vores specialister og support
  • Omsætte kundens behov og krav til faglige ydelser, som har nytteværdi for kunden.
  • Bidrage aktivt til at sikre høj kundetilfredshed i kundedialogen samt deltagelse på kundemøder.

Om dig:

  • Du brænder for dit fag, og har stor lønfaglig viden
  • Du får energi af at løse komplekse problemstillinger for vores kunder
  • Du har erfaring fra KMD Opus Personale
  • Du brænder for at give en god kundeoplevelse
  • Du er en god formidler, både i skrift og tale
  • Erfaring med lønafstemning vil være et ekstra plus

KMD som arbejdsplads

KMD er den største danske it-virksomhed, der udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, region-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark, samt udvalgte segmenter i Skandinavien.

KMD har over 1.500 danske og internationale kunder, og har en årlig omsætning på godt 4,8 mia. kr. og cirka 2.600 ansatte. KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation, der globalt beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere.

I KMD tror vi på fleksible arbejdsforhold, og vores medarbejdere har mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider, hvor det giver mening. Gennem dialog med hinanden finder vi i det enkelte team ud af, hvordan vi planlægger vores arbejdsliv, så det giver mening for virksomheden, teamet og medarbejderen. Dette princip kalder vi KMD Life.

Er du interesseret?

Kan du kende dig selv i det ovenstående og har du lyst til at høre mere om stillingen og KMD som arbejdsplads, vil vi se frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål eller vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Head of Department, Camilla Østergaard på CAA@KMD.DK eller telefon +45 4460 3485.

Vi inviterer løbende til samtale, så send os din ansøgning allerede i dag.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på 4,8 mia. kroner og har omkring 2.600 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job