Systemad­mi­ni­stra­tor i forlag med vigtigt formål


Vil du være med til at understøtte Gyldendals formål om at oplyse, inspirere og underholde gennem litteratur og læremidler? Er du en erfaren systemadministrator med bred teknisk viden og kompetencer i AWS? Og vil du med dit blik for forbedring være med til at sikre fleksibel og stabil infrastruktur? Så bliv en del af Gyldendals infrastruktur-team.

Som kvalitetsleverandør af læremidler og litteratur, spiller Gyldendal en vigtig rolle i det danske samfund. I stillingen som systemadministrator får du en betydelig rolle og berøringsflade, ligesom du får stor variation og bevægelighed. Sammen med engagerede kollegaer vil du arbejde for at oplyse, inspirere og underholde den danske befolkning og opleve, at vores fælles formål samler os som organisation og gør det interessant at gå på arbejde.

Du er specialist på dit område

En del af dit job vil bestå i at rådgive udvalgte forretningsområder, indgå i projekter og samarbejde med IT-afdelingen om at skabe nye løsninger. Du vil i tæt samarbejde med dine kollegaer i infrastruktur-teamet skabe en platform, der giver Gyldendals udviklere og arkitekter mulighed for at levere stabile løsninger. Vi forsøger at tilpasse vores ansvarsområder i teamet efter ambitioner og interesser, behov og kvalifikationer, men vi er alle med til at levere gode services til hele Gyldendal-koncernen.

Ligesom koncernens medarbejdere er specialister inden for hver deres fagområde, er vi specialister på vores område. Derfor søger vi en systemadministrator, der har erfaring med at kunne skabe stabil drift og samtidig understøtte forretningen med forbedrende tiltag. Hvis du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, er det her, du kan drage nytte af dem.

For at kunne løse de opgaver, du stilles overfor, har vi en forventning om, at du har:

  • solid erfaring med cloud-baseret miljøer og at sikre robusthed og ydelse
  • et godt kendskab til AWS og Infrastructure as Code
  • erfaring med container drift og vedligeholdelse
  • erfaring med automatisering, standardisering og dokumentation
  • ansvarsbevidsthed og selvstændighed i dit eget arbejde og medvirker til at alle afdelingens opgaver bliver løst til tiden og til gavn for forretningen
  • gode samarbejdsevner og interesserer dig for dine kollegaer

Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til netværk og redundante løsninger, GDPR og ISAE3000 og en generel forståelse for overvågning.

Hvorfor lige netop vores infrastruktur-team?

Fordi du bliver en del af et team, der står sammen om at løse hverdagens opgaver og finde løsninger til morgendagens udfordringer. Med muligvis landets bedste kollegaer, får du en hverdag i et begavet arbejdsmiljø, hvor personlige og faglige udviklingsmuligheder skabes og prioriteres. Selvom du får et arbejde, du ikke har lyst til at gå hjem fra, er balancen mellem arbejdsliv og privatliv vigtig. Vi er en organisation med en menneskeorienteret tilgang, hvor ledelsen er lydhør over for nye idéer, og hvor kollegial støtte er vigtig.

I teamet arbejder vi med nye og spændende teknologier. Vi kan nævne opgaver som ensretning af Gyldendals AWS, udbredelse af IaC i alle cloud miljøer, inSourcing af relevante services, sikkerhed og understøttelse af CIS kontrollerne og samspillet mellem private og public cloud.

Lyder det interessant?

Drop den lange ansøgning og send dit CV eller link til din LinkedIn-profil.

Du er velkommen til at kontakte IT-driftschef Thomas Knappe på telefon: 23632906, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi indkalder til samtaler løbende i januar og februar.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Gem job

Gyldendal A/S
Publiceret: 14. januar 2024

Arbejdssted

København