Erfaren Key Account Manager


BI/GIS-LØSNINGER – SOLUTION SELLING.

Salg til eksisterende og nye kunder – når viden skal ses!

People Company søger for Geoinfo A/S en kommerciel og analytisk stærk Key Account Manager til landets førende software-distributør og konsulentvirksomhed inden for geografiske informationssystemer (GIS). Det handler om at transformere geografiske data af enhver slags til værdi.

Geoinfo A/S i Glostrup er den nationale distributør for Esri – verdensleder inden for GIS – i Danmark, Færøerne og på Grønland. Geoinfo A/S servicerer en meget bred kundebase af både offentlige og private kunder, hvor de største kunder findes inden for forsvaret, stat og kommuner, forsyningssektoren, entreprenørselskaber samt rådgivende ingeniører. Geoinfo A/S er en IT-virksomhed med fokus på salg, udvikling, rådgivning, service og support og beskæftiger mere end 60 medarbejdere, hvoraf hovedparten er på kontoret i Glostrup og resten af kollegerne er i hhv. Kolding og Aalborg. Geoinfo A/S er ejet af norske Geogroup A/S, der ligeledes ejer norske Geodata, der beskæftiger godt 150 mennesker i Norge inden for samme område. Her er muligheden for at blive en vigtig del af Salgs- og Marketingafdelingen på en af Danmarks bedste arbejdspladser iflg. ”Great Place to Work”.

Jobbet:

Som et led i at sikre den fortsatte vækstrejse for Geoinfo søges en Key Account Manager (KAM) til Kolding-kontoret til at udvikle en eksisterende kundemasse såvel som at skabe ny forretning. Med reference til Salgs- og Marketingdirektøren bliver dine ansvarsområder og de daglige arbejdsopgaver at vedligeholde, skabe mersalg til og udbygge relationerne på den eksisterende kundeplatform. Du får også ansvaret for at skaffe nye kunder indenfor udvalgte målgrupper i den private eller offentlige sektor.

  • Du udarbejder selvstændigt tilbudsmateriale, udbudsbesvarelser og forhandler kontrakter og aftaler med kunderne. Som KAM er det dit ansvar at sikre, at kunden tilføres værdi af deres investering. Du skal således gennem en ambitiøs og langsigtet påvirkning sikre en sund udvikling af kundeforholdet og dermed muliggøre, at kunderne får de ønskede forretningsfordele
  • Planlægning og implementering af langsigtede markedsstrategier og kortsigtede planer i egen kundeportefølje i nært samarbejde med øvrige afdelinger i Geoinfo, samarbejdspartnere og underleverandører. Det betyder, at du i dagligdagen selvstændigt planlægger og styrer aktiviteter, så du kan nå resultater i forhold til dit budget
  • Motivere og engagere interne bidragsydere i salgsprocesser og leverancer for at sikre en optimal overlevering og samspil mellem enhederne i Geoinfo
  • Efterleve Geoinfos værdier i samarbejdet med kunder og internt i Geoinfo

Din baggrund og kvalifikationer:

  • Du har minimum 5-10 års dokumenteret opsøgende/KAM salgserfaring af BtB-løsninger inden for IT (hardware, software og/eller services) eller mere avanceret teknologisalg, herunder solid erfaring med B2B Solution Selling / Value Based Selling
  • Du kan have en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, datalog, cand.merc., landinspektør eller lignende – men det er ikke afgørende. Det er din tidligere salgserfaring vi vægter højest
  • Du har markedskendskab og erfaring med salg af softwareløsninger til offentlig og/eller privat sektor. Du har forretningsmæssig indsigt, så du kan sælge softwareløsninger til alle brancher og kan begå dig i det øverste ledelseslag hos eksisterende og potentielle kunder
  • Du brænder for at hjælpe kunderne med at understøtte deres forretning via applikationer og løsninger, der har stor betydning for kundens strategi på længere sigt
  • Du er i stand til at analysere komplekse problemstillinger og få oversat disse til kundeorienterede løsninger, der skaber betydelig værdi for kunderne
  • Som person er du i besiddelse af et betydeligt drive, du er målrettet og præstationsorienteret og klar til at tage ansvar. Du er yderst løsningsorienteret med god forståelse for kundens behov, således du tilfører denne værdi, herunder bruger du tid på at få et dybt kendskab til kundens forretning og bruger den viden til at sætte spørgsmålstegn ved kundernes tankegang og processer for at vise, hvordan du kan løse kundens problem. Du er nysgerrig, god til at se muligheder og nye aspekter, tænke kreativt – kort sagt: finde vejen igennem udfordringerne
  • Du skal kunne begå dig på engelsk i skrift og tale, da der er løbende dialog og møder med Esri Inc. og udenlandske samarbejdspartnere
  • Du er skarp, velformuleret i såvel skrift som tale og sidst, men ikke mindst, så er du en person, som sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet og undervejs i en hektisk hverdag oftest ses med et smil på læben og i højt humør.

Geoinfo tilbyder:

  • Et spændende, udviklende job, hvor dit bidrag kan være med til at sætte et positivt præg på den fremtidige Salgs- og Markedsføringsafdeling i Geoinfo
  • Et godt arbejdsmiljø - det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er det i Geoinfo, der flere år i træk er kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser af Great Place to Work
  • Du bliver en del af en handlekraftig, solid virksomhed med sunde værdier og kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer, dels på hovedkontoret i Glostrup og dels i Aalborg
  • Masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder
  • Ordnede forhold og en lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring, fleks ordning, bonusordning, kantineordning mv.
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale

Interesseret? Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit opdaterede CV til os hurtigst muligt via knappen ”Ansøg”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company, på telefon 7022 1711/2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk. Geoinfo A/S bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale. Du er også velkommen til at kontakte Salgs- og Marketingdirektør Peter Hedberg, Geoinfo A/S, på mobil 2346 0086 eller mail peterh@geoinfo.dk


Om Geoinfo A/S

Geoinfo A/S er den danske distributør af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra det amerikanske firma Esri. Geoinfo A/S leverer markedets bedste løsninger til digital transformation og effektivisering baseret på geografisk analyse, visualisering og optimering.

Geoinfo A/S er et konsulent- og softwarehus, der tilbyder software leverancer, konsulentydelser, service og support, GIS- og datastrategier, rådgivning, systemudvikling, kurser og kompetenceudvikling.

Geoinfo A/S servicerer en meget bred kundebase, som bl.a. findes inden for forsvaret, statslige styrelser, kommuner, forsyningssektoren, entreprenørselskaber, transportsektoren samt rådgivende ingeniører.

Geoinfo A/S samarbejder således med mere end halvdelen af de danske kommuner, de fleste statslige styrelser og en betydelig del af forsyningsselskaberne.

Virksomheden er grundlagt i 1993 og har mere end 60 ansatte fordelt på lokationer i Glostrup, Kolding og Aalborg. Virksomheden er ejet af det norske selskab Geogroup. Læs mere om Geoinfo A/S på geoinfo.dk

Gem job

People Company søger for Geoinfo A/S

Arbejdssted

Kolding

Vigtige datoer

Indrykket:
9. februar 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt