Backend-udvikler (video- og storskærms­pro­duk­tion)


Backend-udvikler søges til spændende, alsidige udviklingsopgaver indenfor video- og storskærmsproduktion.

Drømmer du om en stilling, hvor du selv er med til at definere dine opgaver, og hvor din programmering vil gøre en forskel i fx sport-, musik- og underholdningsbranchen, så er her en mulighed for dig.

Om Iconika

Iconika laver videoproduktion og services inden for skærmproduktion i alle afskygninger. Vi laver storskærmsproduktion til underholdningsindustrien, live-streaming samt videoproduktion for private såvel som offentlige virksomheder. Igennem en årrække har vi lavet forskellige udviklingsopgaver på “sidelinjen”, men er nu kommet til et punkt, hvor der skal flere kræfter til.

Opgaver

Udviklingsopgaverne kan spænde vidt. Vi har fx lavet:

  • Grafikafviklingssystem til sport (håndbold, motorsport, maraton, cykelløb m.m.)
  • System til afvikling af content på festivaler mellem koncerter (stillbilleder, programoversigt osv.)
  • Video interface - webstyrede optagelser og livestreaming via remote kamera
  • Automatisk klippe system til videomixere (klipper musik live efter tidskode)
  • GPS tracking af sportsudøvere (cykel- og orienteringsløb)

Vi tilbyder

Som udvikler i Iconika vil du kunne se frem til at:

  • Få stor selvbestemmelse over prioritering af udviklingsopgaver
  • Designe løsninger og være med i hele processen fra start til slut
  • Programmere primært backend, men med mulighed for at anvende bred tech stack tilpasset opgaven (fullstack)
  • Have mulighed for at medvirke i virksomhedens koncert- og festivalaktivitet (hvis du er interesseret)

Om dig

Vi ser gerne, at du:

  • Har et par års erfaring med programmering og gerne elektronik/mikroprocessorer (Arduino/RPI)
  • Har opbygget viden enten via praktisk erfaring eller relevant uddannelse som softwareudvikler eller elektroingeniør
  • Er entreprenør af type, nysgerrig på nye løsninger og har masser af gåpåmod
  • Skriver kode i høj kvalitet (semantisk og funktionel kode), som kan forstås og eventuelt overtages af andre
  • Har lyst til at indgå i et lille team på 5 mand, hvor man ‘løfter i flok’
  • Ikke er bange for at komme med input, og modtage feedback

Tech stack

Det vil være en fordel, hvis du kender til flere af nedenstående kodesprog (men alternativer er også fint).

Primære: Typescript, Node.js, MongoDB, PostgreSQL

Sekundære: AWS, Arduino (C++), Angular

Derudover anvender vi diverse programmer og teknikker efter opgave og behov fx Express, Docker, Ubuntu, Github, FFmpeg, KiCad, Wireshark m.m.

Er du interesseret?

Hvis det lyder som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Send din ansøgning til Michael Kock fra EasySearch, som står for rekrutteringen. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Så jo før du søger, desto bedre er dine muligheder. Du kan kontakte Michael Kock på tel. 4278 4278 eller mko@easysearch.dk.

Lidt mere om Iconika

Hos os er der frie rammer og fleksibilitet under ansvar. Der vil være mulighed for at tilrettelægge arbejdstider som både kontor- og hjemmearbejde, dog med overvægt på tilstedeværelse på kontoret a.h.t. teamspirit og for at kunne ping-ponge med kollegaer. Det er vigtigt for os, at arbejdsmiljøet er sjovt og uformelt. Vi indrømmer at have en plat humor, men tager den meget seriøst! Og byder alle velkomne, som har lyst til at indgå i den :-)

En af de spændende ting ved Iconika er de alsidige opgaver. Vi er et mindre team, så dine opgave favner bredt. Den ene dag kan du sidde med en udviklingsopgave, som skal vise grafik til store sportsbegivenheder på Broadcast stationer. Den næste dag skal der findes en løsning på at fjernstyre et kamera i Tivolis koncertsal. Det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvad vi kan lave, og der er ikke langt fra tanke til handling.

Da Iconika laver en del jobs for underholdningsindustrien, vil der være mulighed for at deltage som fotograf eller anden opgaveholder i koncerter og på festivaler i det omfang, du måtte have lyst. Det skal udelukkende ses som et plus, og vil aldrig blive et krav for ansættelse.

Gem job

EasySearch søger for Iconika
Publiceret: 18. januar 2024

Arbejdssted

Viby J