Erfaren leder til tv2.dk & CMS i TV 2 Danmark

Er du motiveret af at lede og udvikle medarbejdere og deres faglige færdigheder? Og har du en ambitiøs og nysgerrig natur, som fremmer både personlig og teambaseret innovation og udvikling?

Hos TV 2 søger vi en dygtig og erfaren leder til teamet tv2.dk og CMS, der med en solid teknisk forståelse kan lede et kompetenceteam i en matrixorganisation.

Din rolle

Som leder for tv2.dk & CMS-teamet kommer du til at lede de Software Engineers, der til dagligt skaber tv2.dk og de redaktionelle systemer, som driver tv2.dk. Din dagligdag vil bestå af sparring med dine medarbejdere om mål og retning for tekniske løsninger, dialog med resten af teknologiorganisationen om strategisk retning samt dialog med den øvrige forretning om retning for den tekniske platform.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Planlægning af arbejdsstyrken for at imødekomme kompetence- og kapacitetsbehov i produktteams
  • Rekruttering af specialister, der evner at indgå i og bidrage til teams drevet af brugerbehov og klare produktmål
  • Fremme talent- og faglig udvikling i tråd med teknologiske trends og arbejdsmetoder
  • Opdyrke læringskultur gennem videndeling og erfaringsudveksling på tværs af organisationen
  • Sætte retning og mål for kompetenceteamet med henblik på at fremme innovativ tænkning og kontinuerlig forbedring
  • Håndtere personaleledelsesopgaver inklusive performanceopfølgning, fravær og ferieplanlægning
  • Etablere feedbackloops med Product Manager og Agile Coach for nuancerede medarbejdervurderinger
  • Udføre performance management ved at fastsætte klare mål.
  • Prioritere en kultur og adfærd, der fremmer et sikkert og tillidsfuldt arbejdsmiljø, samt understøtter den ønskede samarbejdskultur.

Din profil

Som person er du entusiastisk omkring at lede og udvikle medarbejdere og deres faglige færdigheder. Du agerer rollemodel for den ønskede adfærd, blandt andet ved at fremme en vidensdelingskultur, og du bidrager aktivt til fællesskabet. Din ledelsesstil er situationsbestemt fordi du anerkender, at medarbejdere har forskellige behov.

Derudover har du solide formidlingsevner og formår at omsætte kompleksitet til forståelig indsigt og øget medarbejderengagement. Du prioriterer desuden løbende at udvikle egne ledelseskompetencer, så du forbliver effektiv på en omskiftelig arbejdsplads. Desuden sætter du klare strategiske og teknologiske mål og praktiserer performance management, der tager højde for individuelle og team-præstationer, inklusive løbende evaluering og justering.

Derudover kommer du med:

  • 3-5 års relevant ledelseserfaring
  • Højst sandsynligt en baggrund som Software Engineer
  • Erfaring med store kundeorienterede websites med mange daglige brugere
  • Kendskab til mediebranchen og redaktionel kultur/arbejdsproces
  • Erfaring med agile processer, produktteams og moderne teknologiorganisation
  • Evnen til at coache og udvikle medarbejderne til at de kan udfolde deres fulde potentiale samt at skabe et arbejdsmiljø med høj psykologisk tryghed og plads til forskelligheder og divergerende synspunkter
  • Erfaring med budgettering og økonomistyring
  • Erfaring med at administrere medarbejderprocesser, herunder udviklingssamtaler, coaching, opfølgning på trivsel, rekruttering, samt lønforhandlinger, med en tilgang, der fremmer medarbejdertilfredshed og -engagement, samt on- og offboarding

Om TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret til at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Entreprise Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Søg stillingen

Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Ansættelsen er hurtigst muligt - vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet. Vi ser frem til at høre fra dig!

For at sikre en strømlinet rekrutteringsproces i tråd med TV 2s teknologistrategi arbejder vi for nu fokuseret med rekruttering uden assistance fra de eksterne rekrutteringspartnere.

Gem job

TV2
Publiceret: 21. januar 2024

Arbejdssted

København