IT-supporter


IT-supporter til international virksomhed.

Vil du spille en central rolle inden for IT og være den uundværlige støtte for dine kollegaer? Dette gælder både i vores produktion og i de mere velkendte supportopgaver i administrationen. I vores effektive IT-team, som nu udvides til tre medarbejdere, har vi oprettet en ny stilling, og vi leder efter dig.

Som en integreret del af vores internationalt orienterede arbejdsmiljø vil du have kollegaer fra 9 forskellige lande verden over. Mens dit primære fokus er IT-opgaver i Danmark, forventes du også på ad hoc basis at yde support til dine kollegaer i vores datterselskaber.

I rollen som støttefunktion er det din opgave at supportere alle ansatte i Vikan med viden om systemer og processer. Du vil håndtere både first- og second-level support inden for alle IT- og systemrelaterede udfordringer. Som supporter skal du sikre overholdelse af hardware- og softwarestandarder i henhold til Vikan's politikker. Sammen med dine kollegaer i Vikan IT vil du være med til at drive den fortsatte digitalisering af Vikan og deltage i konkrete og spændende IT-baserede projekter.

Din arbejdsdag vil være alsidig og bl.a. indbefatte:

  • Vedligeholde arbejdspladser og optimere processer relateret til medarbejdersupport
  • Klargøre og opdatere hardware med Windows, IOS og andet relevant udstyr
  • Vedligeholde, klargøre og implementere Vikans software- og hardwareplatforme
  • Supportere forretningssystemer
  • Udarbejde vejledninger og dokumentation
  • Administrere netværk i samarbejde med ekstern leverandør
  • Og meget mere

Vi søger en teknisk stærk og serviceminded IT-supporter

Vi leder efter en kollega, der er lige så stærk på humør som på tekniske færdigheder, og som kan agere på forskellige niveauer samtidig med at håndtere forskelligartede udfordringer. Du er opmærksom på, at dine kollegaer kan være under pres, når deres udstyr ikke fungerer.

Den ideelle kandidat er struktureret, rolig, videbegærlig og arbejdsom. Du har sandsynligvis en uddannelse som IT-supporter eller har tilegnet dig kompetencer, der matcher denne profil. Erfaring fra produktionsmiljø vil være en stor fordel, da der i rollen vil være stort fokus på IT-support i produktionen i Skive.

Vi søger en kollega der:

  • Har en relevant IT-supporteruddannelse eller tilsvarende og med min 2-5 års erfaring i en tilsvarende rolle
  • Er ansvarsfuld og følger opgaver til dørs
  • Har et højt niveau af både dansk og engelsk, da support foregår på begge sprog
  • Har erfaring med support på netværk og Microsoft
  • Har erfaring med Powershell eller anden form for programmering

Vi forventer, at du forpligter dig til at sikre opgaveløsningen ved egen kompetence eller ved at samarbejde med relevante interne afdelinger eller eksterne leverandører. Fleksibilitet er afgørende, da der kan forekomme opgaver, der skal løses uden for sædvanlig arbejdstid.

Dine personlige egenskaber inkluderer:

  • En dynamisk tilgang og lyst og evne til at fungere i en varieret rolle
  • En positiv attitude og stærke tværfaglige samarbejdsevner
  • Serviceminded og imødekommende
  • Tålmodig med evnen til at kommunikere tekniske koncepter på en letforståelig måde

Til vores nye kollega kan vi tilbyde:

  • En nøglerolle med en bred berøringsflade i organisationen
  • Mulighed for kontinuerlig udvikling af nye kompetencer
  • En stilling med udfordringer, der giver mulighed for at påvirke løsninger og forbedringer
  • En positiv og inkluderende arbejdskultur med godt kollegaskab

Du bliver en del af vores IT-team og får reference til vores IT Manager. Dine kommende kollegaer er stolte og engagerede, og som medarbejder hos Vikan vil du arbejde i en succesfuld, moderne virksomhed med en åben og uformel kommunikationsstruktur, en stærk virksomhedskultur og en klar vækststrategi. Vi tilbyder en team-orienteret arbejdsplads med et entusiastisk og imødekommende miljø i en meget flad organisation, hvor der er kort afstand fra de gode initiativer til beslutning og handling. Vi har et visionært fokus på digitaliseringsrejsen og din personlige og faglige udvikling prioriteres.

Send dit CV

Vi behandler ansøgninger løbende og besætter stillingen så snart vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning med det samme, hvis du er interesseret i stillingen. Vi samarbejder med ekstern rekrutteringskonsulent og har du spørgsmål eller ønsker du at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Hans E. Fischer: Tlf. + 45 2685 7555 eller e-mail hef@hrnavigator.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.


Om Vikan

Vikan udvikler, fremstiller og markedsfører professionelle rengøringsløsninger som hjælper til at gøre fødevareindustrien og andre hygiejnefølsomme miljøer renere og sikrere. Som førende inden for forskning og produktudvikling har Vikan gennem årtier sat standarden for effektive, holdbare rengøringsrekvisitter og avancerede ydelser. Et indgående kendskab til rengøringsstandarder, -metoder og -teknologier kombineret med en unik model for innovation sammen med kunderne betyder, at Vikan er den klart førende inden for hygiejniske rengøringsløsninger verden over.

Virksomheden er primært ejet af Vissing Fonden. Denne ejerstruktur har indflydelse på virksomhedens værdier og måde at drive forretning. Vissing Fonden støtter tre formål: Lægevidenskabelig og patientnær forskning på kræft- og diabetesområdet, forskning i bæredygtig energi og støtte af børn og unge med vanskelige livsvilkår gennem projekter og aktiviteter.

Vikan har eksisteret i 125 år med hovedsæde i Skive og er en global markedsleder i branchen, som servicerer over 90 lande med over 300 ansatte fordelt på 10 lande. Vikan er en finansiel solid virksomhed i en positiv udvikling. I 2022 realiserede Vikan en omsætning på 562 millioner kr. og et resultat før afskrivninger (EBITDA) på 109 millioner kr.

Integritet, Omhu, Nytænkning og Drive er virksomhedens kerneværdier. Læs mere om Vikan her www.vikan.com

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Hans Erik Fischer
Partner, HR Navigator
hef@hrnavigator.dk
Mobilnummer:
+452685 7555

Arne Burlund
IT Manager
abu@vikan.com
Mobilnummer:
+45 2126 0170

Ansøgningsfrist: Løbende

Gem job