UI/UX Manager


Hos Unik er vi dedikeret til at skabe innovative løsninger inden for boligadministration og advokatbranchen med vores markedsledende branchesoftware. Vi tror på at levere førsteklasses brugeroplevelser, og vi søger nu en passioneret og erfaren UI/UX Manager til at styrke vores team. Så vil du være med til at drive designprocessen omkring fremtidens digitale løsninger, har vi her stillingen til dig!

Din rolle

Som vores kommende UI/UX Manager bliver du drivkraften i at videreudvikle og forankre vores designlinje samt udtænke koncepter for de mere komplekse dele af vores software. Sammen med dit team og vores produktteam definerer og skaber du rammerne for design af vores fremtidige platform med nøgleord som kvalitet, procesoptimering og brugervenlighed i baghovedet. Du refererer til vores CTO og bliver en del af hans ledergruppe bestående af udviklingschefer og vores produktchef.

Din primære opgaver bliver:

  • Ledelse af UI/UX-teamet og sikring af, at teamet leverer resultater af høj kvalitet inden for tidsrammen. Planlægning og gennemførelse af brugerundersøgelser for at forstå brugernes behov og forbedre produktoplevelsen.
  • Skabelse af intuitive og effektive brugergrænseflader, der opfylder virksomhedens og brugernes krav.
  • Samarbejde tæt med udviklings- og produktholdet for at sikre en sammenhængende og brugervenlig produktoplevelse.
  • Implementering af bedste praksis inden for UI/UX design og kontinuerlig opdatering af teamet om branchetrends.
  • Stakeholder management og procesoptimering.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring inden for UX/UI-design, med dokumenterede resultater. Du har solid erfaring med brugerundersøgelser, prototyping og brugercentreret design og er dygtig til at bruge værktøjer som Sketch, Adobe XD, Figma eller lignende. Du skal have ledelseserfaring og have evnen til at motivere og udvikle dit team og have fremragende kommunikationsfærdigheder og evnen til at samarbejde på tværs af forskellige discipliner.

Vi arbejder agilt, og har du forståelse for den agile udviklingsproces og evt. erfaring med scrum, vil det være en fordel. Har du gåpåmod, drivkraft og din faglighed på plads, lover vi dig, at du får stor indflydelse på hele designprocessen og et tæt samarbejde på tværs af faglige discipliner.

Teamet

Du bliver leder for UI/UX-teamet, der lige nu består af 2 UI/UX-designere i Aalborg, 3 UI/UX-designere og en UX-writer i Vejle. Teamet er fordelt på to lokationer, og der vil dermed være rejsetid mellem vores kontorer, alt efter hvor du er bosat. Vi ved, at glade og tilfredse medarbejdere er dem, der kan skabe den bedste sammenhængende brugeroplevelse, og det er derfor afgørende for os, at du har dit fokus på at motivere og lede dit team. Som leder er det vigtigt, at du er nærværende og giver plads til dine medarbejdere, deres kreativitet og udvikling som frihed under ansvar.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende rolle med direkte mulighed for at påvirke og forme produktudviklingen. Og så får du muligheden for at blive en del af en virksomhed, som er blandt Danmarks bedste arbejdspladser.

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?

Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life-balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, kaffe og frisk frugt ad libitum, is i sommerperioden.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker

Unik blev etableret i Vejle i 1985 af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. I 2023 har Unik indgået et strategisk samarbejde med Main Capital Partners som et led i den igangværende udvikling til en førende Software-as-a-Service-udbyder (SaaS).

Med næsten fire årtiers erfaring har vi positioneret os med markedets mest anvendte softwareløsninger. Mere end 240 medarbejdere og konsulenter i Vejle, Aalborg, København og Warszawa servicerer hver dag mere end 900 kunder lige fra store private og almene boligforeninger til advokatkontorer og juridiske afdelinger i hele Danmark.

Vi står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Unik er kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er fordi, vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Læs mere om Unik som virksomhed her.

Kontakt

Tonni Rasmussen

CTO

E-mail: tr@unik.dk

Tlf.: 24 94 43 03


Jobbet søges via "Ansøg"-knappen nederst.

Gem job