E-commerce pro­jekt­le­der


Normann Copenhagen designer, producerer og sælger møbler og boligtilbehør over hele verden fra vores base på Niels Hemmingsens Gade i indre København. Vi er ca. 100 ansatte på verdensplan, heraf ca. 60 på hovedkontoret i Indre By, hvor du vil have din daglige gang.

Til vores digitale team søger vi en person som kan hjælpe med at drifte og videreudvikle vores eksisterende løsninger, men samtidig også en projektleder som kan hjælpe os med at drive både store og mindre digitale projekter fra start til slut.

Arbejdsopgaver:

  • Du står for udvikling og vedligehold af vores vigtigste digitale systemer - herunder PIM, B2C/B2B, CRM og 3D visualiseringsværktøjer og platforme. Hvis du har kendskab til ERP, er det et plus.
  • Du styrer større digitale projekter indenfor e-commerce, fx indenfor PIM, B2C/B2B, CRM, og dit første projekt vil være videreudvikling af vores nye produktkomfigurator på vores sites.
  • Du har den daglige opfølgning og status på de igangværende projekter med udgangspunkt i vores backlogs.
  • Du deltager i møder og planlægning med eksterne partnere.
  • Du skaber god afstemning mellem vores målsætning og de eksterne parter, der udvikler vores løsninger. Vores udviklingsteam er lokaliseret remote, så erfaring med dette er et plus.
  • Du afvikler og deltager i workshops internt og eksternt i forbindelse med projektarbejdet.
  • Du tester løbende de løsninger, som eksterne IT-partnere leverer.
  • Du er god til at formidle og står for uddannelse af vores medarbejdere i brugen af nye digitale systemer.

Din profil:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det er derimod vigtigt, at du har erfaring med at udvikle og drive større digitale løsninger og har teknisk indsigt til at kunne være bindeled mellem programmører og beslutningstagere.

  • Du har erfaring med forskellige digitale platforme indenfor ecommerce, fx PIM, CMS, CRM, DAM eller lignende systemer.
  • Du ved, hvad integrationer er og kan vedligeholde dem i daglig drift.
  • Du har et stort drive, er selvkørende, og tager ejerskab på projekterne og kører dem sikkert i mål.
  • Du er ikke bange for selv at få ”fingrene i skidtet”.
  • Du har forretningsmæssig forståelse og forstår vigtigheden i, at systemerne skal skabe værdi for virksomheden og menneskerne i mellem.

Vi tilbyder en stilling med en bred berøringsflade og mulighed for at udvikle sig. Du bliver en del af en international organisation med en flad kultur og et godt sammenhold. Hos Normann Copenhagen værdsætter vi kreative idéer, og der er altid plads til nye input til, hvordan vi kan skabe engagement og vækst.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Digital, Rasmus Tramp Frederiksen på rasmus@normann-copenhagen.com.

Lyder stillingen interessant så send en motiveret ansøgning og CV via ansøgningsknappen "Ansøg" nederst på siden.

Vi afholder samtaler løbende så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Gem job

Normann Copenhagen ApS
Publiceret: 18. januar 2024

Arbejdssted

København