Koncern Di­gi­ta­li­se­ring søger en Con­ti­nu­i­ty Manager


Har du lyst til at bidrage til den strategiske udvikling af vores it-kontinuitetsstrategi, og er du god til at skabe struktur, formidling og samarbejde på tværs? Du vil få mere end 500 kolleger, der passioneret arbejder med digitalisering til gavn for sundheden i Region Sjælland.

Hvis ja, kunne du være den kollega, vi leder efter!

Hos Kvalitet & Service i Koncern Digitalisering leder vi efter en erfaren Continuity Manager, som skal være med til at udvikle og implementere processer og kontinuitetsplaner, der sikrer, at vi kan reagere effektivt på enhver uforudset situation.

Du vil blive en del af driftsprocesteamet, hvis primære opgaver er at understøtte Koncern Digitalisering med processer, der gør arbejdsgange mere smidige i den daglig drift, med fokus på Incident, Major Incident, Problem, Change, Asset og Knowledge processer.

Du skal bl.a. være med til at udvikle og vedligeholde kontinuitetsplaner for kritisk it-infrastruktur, opdatere og dokumentere processer for reetablering og krisestyring samt udarbejde øvelsesmateriale.

Et spændende arbejde inden for kontinuitetsstyring og beredskab indenfor Sundhedsvæsenet

Hos os får du ikke kun spændende arbejdsopgaver inden for kontinuitetsstyring og beredskab, men også en uformel og venlig arbejdskultur, hvor samarbejde og åben kommunikation er værdsat.

Du vil opleve, at der er store muligheder for både personlig og faglig udvikling, samtidig med, at du har fleksibilitet til at arbejde hjemmefra, når det er relevant.

”Det gode ved mit arbejde er, at jeg både kan spille en rolle i opbygning, vedligehold og udvikling. Kvalitet & Service er en engageret enhed med masser af gode kolleger, som skaber et positivt og sjovt arbejdsmiljø. - Vi har høj grad af medbestemmelse, god sparring i enheden samt masser af muligheder for at bygge relationer på tværs af koncernen. ” Helle Terp, specialkonsulent.

Er du uddannet inden for området eller har erfaring med beredskabsplanlægning?

Vi forestiller os, at du har erfaring med kontinuitetsstyring og beredskabsplanlægning samt en forståelse for kritisk IT-infrastruktur. Det er ligeledes en fordel, hvis din baggrund inkluderer en uddannelse som Katastrofe og Risiko Manager eller at arbejde efter ITIL-principper.

Vi ser gerne, at du har evnen til at koordinere og kommunikere effektivt med både tekniske og forretningsmæssige interessenter.

Som person er du udadvendt, imødekommende og trives i at tale foran større forsamlinger. Du arbejder struktureret og målrettet, samt har en naturlig sans for dokumentation. Du arbejder selvstændigt, men evner også at samarbejde i teams.

Vil du gøre karriere hos os?

Hvis det lyder interessant for dig så send os en ansøgning og CV senest den 28. februar 2024. 1. samtaler vil blive holdt i uge 10 og 2. samtaler i uge 11, og vi ønsker ansættelse den 1. maj 2024 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Simon Axlev Krogh på tlf.: 51581099 eller mail: simonk@regionsjaelland.dk

Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet

Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.

Koncern Digitalisering er centralt placeret i Ringsted, så det er nemt at komme til os med både bil og tog.

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi.

Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 22. januar 2024

Arbejdssted

Ringsted