Ser du mønstre i data alle vegne, og tænker du SQL’sk?


Vi søger lige nu en dataengineer til vores datateam i IT-afdelingen i Sparekassen Sjælland-Fyns hovedsæde i Holbæk. Rollen som dataengineer er bred hos os og rammer ind i både dataanalyse og traditionel rapportering i Power BI samt opbygning af fremtidens datafundament, avanceret datascience og ML.

Som dataengineer vil du primært arbejde med at:

  • transformere eksisterende dataarkitektur til et moderne og forretningsorienteret setup, der på sigt muliggør selvbetjening af forretningen
  • sikre etablering af et fuldt produktiv DWH
  • søge og finde data til analyser i et forholdsvis stort datawarehouse med masser af dejlige data
  • se forretningsmuligheder i data og formidle det til ikke-datakyndige i et almindeligt sprog.

Du får stor indflydelse, en fleksibel hverdag og frihed under ansvar

Du får et attraktivt job i en sparekasse med fødderne plantet godt på jorden. Du bliver en del af en afdeling, hvor du får ansvar og mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og personlige egenskaber med frihed under ansvar. Du bliver en del af en dedikeret dataafdeling, som består af 5 dygtige kolleger, som sidder sammen med resten af sparekassens IT-afdeling med 24 fagfolk.

Dit arbejdssted bliver sparekassens hovedsæde i Holbæk, med flot udsigt over Isefjorden, og ca. 200 engagerede kolleger i samme hus. Der er senere mulighed for flytning af arbejdssted til nyt kraftcenter i Valby (H1 2025). Du får en fuldtidsstilling med mange attraktive personalevilkår som 7 ugers frihed, god pensionsordning, fri telefon, gruppelivs-, sundheds- og tandforsikring samt sund og varieret frokostordning.

Det vigtigste er, at du:

  • har en akademisk IT-faglig baggrund på kandidatniveau
  • har kendskab til Power BI, Qlik, Python, avanceret analyse og måske endda ML
  • er erfaren i arbejdet med SQL og evt. tidligere har bygget et DWH op - inkl. alle de tekniske komponenter som backup, gendannelsesprocedurer, etc.
  • har passion for at arbejde med data og indsigter
  • evner at forstå komplekse datasammenhænge
  • har stærke analytiske evner og kan formidle og vejlede i brug af data
  • er god til at arbejde selvstændigt og husker at dokumentere dit arbejde
  • forstår at det er essentielt at levere en opgave til aftalt tid.

Er du interesseret?

Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning, der fortæller, hvorfor du er interesseret i at drøfte jobbet, hurtigst muligt. Vi inviterer kandidater til samtale løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef, Mette Rosenkilde Mathiasen, på tlf. 2211 4197.

Vi håber at høre fra dig!

Det lokale, samfundsansvarlige alternativ

Sparekassen Sjælland-Fyn driver et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 550 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone.

Gem job

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
Publiceret: 22. februar 2024

Arbejdssted

Holbæk