Net­værks­spe­ci­a­list – udvikl dine evner gennem tæt kun­de­sam­ar­bej­de


Kunne du tænke dig en rolle, som på én gang rummer frihed, god struktur og udvikling?

Så tilbyder vi dig et job, hvor du arbejder med infrastruktur for vores 5 meget forskellige kunder i et team med stor viden. En mindre del af dit job vil gå med helpdesk, mens størstedelen af tiden vil gå med projekter for vores kunder, hvor du ikke kan undgå at udvikle dig.

Velkommen i Infrastrukturteamet

Sammen med 4 kolleger bliver du en del af vores infrastrukturteam, hvor vi har speciale i M365, Microsoft-infrastruktur, vSphere, Cisco netværk og IP-telefoni. De kompetencer bruger vi til at drifte 3 a-kassers infrastruktur. Samarbejde og vidensdeling er i højsædet hos os, og fordi de opgaver, vi løser, typisk er længerevarende, har vi en rigtig god struktur i hverdagen.

Stabil drift giver plads til spændende opgaver

Du får ansvar for at løse mange forskellige driftsopgaver inden for de teknologier, vi bruger. Det drejer sig om bl.a.:

  • Cisco
  • IP Telefoni(SwyxIt)
  • Firewall management
  • Switch management

Fordi vores drift er meget stabil, vil kun en mindre del af din tid gå med helpdesk, hvor der både kommer fejlmeldinger og ønsker til ændringer.

AKA-IT – vi favner bredt

I AKA-IT er vi 28 kolleger og er en sammenlægning af 5 a-kassers it-afdelinger, hvoraf vi har infrastrukturen for de 3. Vi er ansvarlige for udvikling, drift, infrastruktur og it-support hos vores kunder, hvilket indeholder alt fra egenudviklede produkter som fx selvbetjeningsløsninger til drift af udbetaling af midler.

Sammen har vi base i Valby og tæt på offentlig transport. Vi nyder rigtig godt af en 37 timers arbejdsuge med betalt frokostpause, kantine, mulighed for billig helbredsforsikring samt 4 ekstra fridage ud over 5 ugers ferie og 6 feriefridage. Desuden har vi et rigtig godt socialt miljø, for vi gør meget ud af, at det skal være rart at gå på arbejde.

Erfaring med vores teknologier og lyst til at lære

Som person er du god til at håndtere forskellige typer kunder med forskellige behov og ønsker – altid med gode formidlingsevner, fordi dine kunder også er en slags kolleger. Desuden er det vigtigt, at du kan samarbejde tæt med dine kolleger i teamet og hele virksomheden, da du sjældent sidder alene på projekter.

Din lyst til at lære er vigtigere end dine faglige kvalifikationer, men vi forestiller os dog, at du:

  • Har solid erfaring med Cisco netværk
  • taler og skriver dansk flydende.

Er du interesseret?

Lyder dette som noget, der kunne være interessant for dig, er du meget velkommen til at ringe til Denis Besic for at høre mere, tlf. 23448294 eller mail: deb@akait.dk. Vi holder løbende samtaler.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Samtaler afholdes løbende.

Gem job

AKA-IT
Publiceret: 24. januar 2024

Arbejdssted

Valby