IT-kyndig person til do­ku­men­ta­tion og vi­de­re­ud­vik­ling af systemer


Har du styr på kravspecifikationer og data? Så har du nu chancen for at være med til at bane vejen for systemer til styring og planlægning af historisk store jernbaneprojekter.

I Banedanmarks anlægsdivision gentænker vi måden vi gennemfører anlægsprojekter på, så vi kan levere projekter til tiden, til prisen og til den aftalte kvalitet. Det er en kæmpe transformation, som bl.a. bygger på nye systemer til styring og planlægning af projekterne.

Vi søger derfor en IT-kyndig person, der kan hjælpe os med dokumentation og videreudvikling af kernesystemerne i Banedanmarks nye projektmodel, så vi kan blive endnu bedre til at styre og planlægge vores anlægsprojekter.

Bindeled mellem forretning og IT

Du vil få til opgave at skabe overblik over vores systemer og de data, der flyder mellem dem. Samtidig skal du koordinere udviklingsbehov og evt. fejl opdaget af brugerne og oversætte dem til systemudviklerne.

Dine primære opgaver bliver at:

  • afklare ønsker og krav hos brugerne af systemerne
  • dokumentere det eksisterende system og de eksisterende data, samt sørge for løbende kravspecifikation af ændringer, så vi kan gøre klar til et potentielt udbud af systemerne
  • sørge for at sammenhænge og integrationer mellem systemer kan opretholdes i forbindelse med videreudvikling
  • koordinere med systemudviklere på baggrund af brugernes ønsker og den løbende kravspecifikation
  • indgå i forberedelse af evt. udbud, herunder kortlægning af mulige løsninger i markedet
  • afklare sammenhænge med vores nye SAP S4/HANA opsætning, og hvordan data kan anvendes bedst muligt i vores porteføljeplanlægningsværktøj Oracle Primavera Cloud.

Du vil referere direkte til sektionschefen for Porteføljeplanlægning i vores Anlægsdivision, men kommer i din hverdag til at sparre og samarbejde med forskellige dele af Banedanmark, herunder vores Operational Excellence sektion, vores IT-afdeling samt brugerne af systemerne. Brugerne vil både være kollegaer i sektionen, men også projektledere, projekteringsledere og interessenter på tværs af Banedanmark.

IT-profil med stort overblik

Du har måske en baggrund som product owner, udvikler eller IT-arkitekt, og så stortrives du i spændingsfeltet mellem forretning og IT.

Har du også stiftet bekendtskab med kodning i integrationsløsninger samt Project Online og Sharepoint, vil det være en fordel.

Som person er du detaljeorienteret og struktureret, og du formår altid at holde overblikket og få tingene til at ske.

Da du får en stor kontaktflade, er det også vigtigt at du kan indgå i tværfaglige samarbejder og formår at kommunikere på tværs af en organisation – med alle slags mennesker og alle slags fagligheder.

Din nye arbejdsplads

I Banedanmark har vi stort fokus på kompetenceudvikling, og det er afgørende for os, at du hele tiden har mulighed for at udvikle dig og trives med dine opgaver.

Vi tilbyder et job, hvor du kan udleve dine faglige ambitioner uden at give afkald på work-life balance. Udover fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde, tilbyder vi også motions-og sundhedstilbud samt betalt frokostpause.

Du vil få arbejdssted på vores moderne og lyse hovedkontor centralt i København ved Dybbølsbro station og Fisketorvet.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef, Anne Marie Egesby på tlf. 30 68 17 94. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist 14-02-2024.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

bane.dk/Job-og-karriere

Gem job