Product Owner til eCommerce, Group IT


I Danoffice IT sælger vi it-konsulentydelser og hardware. Vi sælger hardware til kunder, der befinder sig i hele verdenen. Faktisk er vi en af de største leverandører af it-hardware til til de store IGO'er og NGO'er, hvilket eksempelvis betyder, at vores webshop skal være tilgængelig på engelsk, at vores sortiment skal tilpasses mange forskellige målgrupper og der skal være styr på vores compliance og logistik. Og til at understøtte alt dette, har vi brug for en skarp Product Owner for eCommerce.

Velkommen til Group IT

Som vores nye Product Owner i eCommerce bliver du en del af vores nyetablerede Group IT, der består af ca. 10 kolleger, der alle sætter det faglige fællesskab højt. Du refererer til Søren Henriksen, der leder gruppen. Foruden ansvaret for digitaliseringen af mange af vores forretningsområder, er Søren også ansvarlig for alt fra intern it-sikkerhed til it-support til vores over 300 kolleger.

I Danmark har vi kontorer i Svendborg, Hinnerup og Ballerup. Derudover har vi flere salgskontorer fordelt i hele verden. Du vil supportere kolleger og kunder både i Danmark og i udlandet.

Din nye hverdag

Som Product Owner for eCommerce har du det fulde overordnede ansvar for den samlede eCommerce-platform i organisationen. Dette indebærer blandt andet at være ansvarlig for platformsdesign, udvikling af funktioner, projektleder på udviklingsopgaver og stå for den daglige drift.

I dag består eCommerce af tre platforme, som skal smeltes sammen til én. Du bliver projektleder på det spændende projekt, der har til formål at automatisere vores omfattende ordrebehandling fra både danske og udenlandske kunder. Udover at lede projektet, står du også i spidsen for at sikre, at organisationen er klar til at tage imod den nye webshop, både teknisk og operationelt.

Udover sammensmeltningen af webshops, vil dine opgaver blandet andet bestå af:

  • Drift og løbende vedligeholdelse af platformen
  • Opsætte custom shops med kundetilpassede forsider og sortimenter
  • Uddanne og træne brugere af eCommerce-platformen
  • Assistere med opsætning af produktsortimenter, samt priser og margins
  • Samarbejde med Vendor Management om webshoppens produktsortiment
  • Assistere og samarbejde med salgsafdelingen ved udvalgte kunder

Du vil opleve at have stor indflydelse i dit arbejde, samt mulighed for at udvikle dig i takt med stillingen og virksomheden.

Din nye rolle

Vi leder efter en kollega, der har solid eCommerce erfaring med internationalt salg af produkter, gerne også erfaring med sammensmeltning af webshops. Inden for eCommerce har du erfaring med projektledelse af større projekter, samtidig med at du holder styr på den daglige drift og vedligeholdelse.

Du har evnen og viljen til selv at tilegne dig viden, finde løsninger, samt have den gode dialog med brugerne og få dem godt videre. Støder du på problemer, falder det dig naturligt at stoppe op og spørge om hjælp og sparring.

Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse, men vægter din tilgang, personlighed og erfaringer højere end eventuel uddannelse. Dog forventer vi, at du har følgende faglige kompetencer:

  • Du har erfaring med e-handelsløsninger. Gerne med Netset, men dette er ikke en forudsætning for succes i rollen
  • Du har erfaring med webshop-integrationer
  • Du har en grundlæggende forståelse for webudvikling (HTML, CSS)
  • Du har stærke kommunikationsevner, du er vant til at kommunikere med forskellige fagligheder og forstår at målrette din kommunikation til dine brugere, både på skrift og i tale, og på dansk og engelsk
  • Kendskab til Business Central er en fordel, men ikke et krav

Samtidig leder vi efter en der har følgende personlige kompetencer:

  • Du tør tage ansvar og tør udfordre løsninger, du ikke mener gavner kunden
  • Du er kundeminded, struktureret og sætter en dyd i at overholde deadlines
  • Du er beslutningsdygtig og har kan træffe effektive beslutninger baseret på en grundig analyse af information og forhold
  • Du har gå-på-mod og bliver motiveret af nye opgaver og at løse udfordringer

På sigt vil rollen indeholde flere strategiske elementer i forbindelse med udvidelse, nye markeder og kunder.

Et positivt og inspirerende arbejdsmiljø i gode fysiske rammer

Du bliver en del af en spændende virksomhed i udvikling. Vi sætter en ære i at have et positivt og inspirerende arbejdsmiljø i gode fysiske rammer og en arbejdskultur hvor vi passer godt på hinanden. Og gennem faglig og personlig udvikling sikrer vi, at du og dine nye kolleger altid er blandt de bedste inden for jeres felt. Herudover tilbyder vi:

  • En moderne og fleksibel arbejdsplads
  • Konkurrencedygtig pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Faglig udvikling som sikrer, at du altid er blandt de bedste inden for dit felt
  • Et godt arbejdsfællesskab og socialt samvær, og arrangementer på tværs af afdelinger
  • Månedlig in-house fysioterapeut
  • Frokostordning, samt fri frugt, snacks og sodavand
  • Fælles morgenmad hver fredag

Er du den rette til jobbet?

Så send os straks en ansøgning. Vi inviterer løbende til samtale, så søg derfor gerne allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Danoffice IT
Publiceret: 24. januar 2024

Arbejdssted

Hinnerup, Ballerup eller Svendborg

Job hos virksomheden