Senior Software Developer for KMD Ar­bejds­mar­ked

I KMD Føniks søger vi dygtige Angular- og .NET-udviklere. Du kan forvente et arbejdsliv med fokus på samarbejde, tid til fordybelse og et højt fagligt niveau.

KMD Føniks er et fagsystem udviklet til danske a-kasser. Vi hjælper vores kunder med udbetaling af dagpenge og med effektiv servicering af over 200.000 medlemmer. KMD Føniks består af brugervenlige sagsbehandler- og medlemsportaler og vores fleksible kerne, hvor vi integrerer med danske myndigheder og omsætter den danske a-kasse lovgivning til kode. KMD Arbejdsmarked omfatter både KMD Føniks og vores jobcenterløsning, KMD Momentum. I KMD Arbejdsmarked arbejder vi allerede med AI-understøttet sagsbehandling og borgervendte AI-løsninger og vi forventer at AI bliver en del stor del af vores løsning fremover, så erfaring hermed er et plus.

Afdelingen består 45 medarbejdere fordelt på fem velfungerende tværfaglige scrum-teams. Dine fremtidige kollegaer besidder dyb viden på vores område og er klar til at oplære dig både på det tekniske og forretningsmæssige. Vi har en velfungerende onboardingforløb, da vi ved hvor vigtigt det er at komme godt fra start. Vi sørger for at det du bliver klædt på til at løse dine første opgaver og arbejder konstruktivt med code reviews og sidemands-oplæring så du hurtigst muligt vil føle dig som en del af teamet og være i stand til at gøre en forskel for vores kunder og deres medlemmer.

Om jobbet

KMD Føniks består af:

  • Angular webapps
  • .NET Framework og .NET 6+
  • 100 % hosting i Azure
  • Azure Devops til CI/CD og agil projektstyring
  • Powershell, IIS, Sql server m.v.

KMD Føniks er den del af KMD, der er en af Danmarks største og ældste IT-virksomheder. KMD leverer IT-løsninger, der udgør den digitale rygrad af det danske velfærdssamfund. KMD er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og en sund balance mellem job og arbejde.

I KMD Føniks har man følelsen af at være en del af en mindre virksomhed, hvor man kender alle sine kollegaer og det sociale fællesskab spiller en stor rolle. Vi har samtidig fordelene ved at være en del af KMD: God pensionsordning, træningscenter, lækker frokostordning, årlig udviklerkonference, personaleforening og meget mere.

Om dig

Vi forventer at du:

  • Har minimum 3 års erfaring som backend eller fullstack-udvikler i .NET.
  • Trives med komplekse løsninger.
  • Har en faglig stolthed og en nysgerrighed i forhold til dig fag.
  • Trives med at arbejde i et team.
  • Har lyst til at lære.

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål til rollen, er du velkommen til at række ud til Søren Vestermark på +45 53818252.

Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning!

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på 4,8 mia. kroner og har omkring 2.600 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job