Er du en af ZBC’s nye IT-sup­por­te­re­le­ver?


Vær med! Verden er til at forandre.

Ønsker du at være IT-supporterelev og have nogle spændende og lærerige år i en professionel, fremtidsorienteret og dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt? Så har vi stillingen til dig.

Om jobbet

Du bliver en del af et team på 12 kollegaer, hvor du med dine evner, kompetencer og personlighed i høj grad vil være med til at præge udviklingen af uddannelsen.

Du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab, og praktikstedet er kendetegnet ved et åbent og anerkendende læringsmiljø.

Der er løbende kompetent faglig vejledning under uddannelsen.

Du får en bred uddannelse med grundig oplæring i varetagelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaver i IT-afdelingen.

De primære opgaver vil være:

  • Support til vores elever, lærere og administration via telefon, mail, chat og onsite.
  • Backoffice opgaver, såsom fejlfinding og klargøring.
  • Dokumentation.
  • Vedligehold af AV-udstyr og printere

Din baggrund

Det vigtigste er, at du har et stort personligt drive og tager ansvar for dine opgaver. Samtidigt skal du have gode samarbejdsevner og ikke mindst et godt humør.

Vi forventer, at du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt.

Der vil til tider være fysisk krævende opgaver.

Adgangskrav

Bestået grundforløb 2 i ”Data & Kommunikation” med et tilfredsstillende resultat.

Er du fyldt 25 år før start på grundforløb, gælder de samme krav, men du skal have foretaget en realkompetencevurdering på en erhvervsskole, hvis du er på ny ordning. Realkompetencevurderingen skal vedlægges din ansøgning.

Derudover lægger vi også stor vægt på din personlighed, engagement og din lyst til åbent og nysgerrigt at udfordre nye opgaver.

Du kan forvente:

  • Et spændende, fagligt miljø med udfordrende opgaver.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Ansvar og udfordringer i et afvekslende job, hvor du hurtigt får selvstændigt ansvar for udvalgte funktioner i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
  • Tæt samarbejde med Aruba

Ansættelse

Ansættelsen er på fuldtid og vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. april 2024 og gerne før.

Ansættelsesområdet er ZBC, og tjenestestedet vil skifte mellem flere af vores lokationer, den primære lokation vil være Maglegårdsvej i Roskilde.

Ansættelsen finder sted i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) samt Cirkulære om organisationsaftale for Håndværkere og Teknikere.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Ansøg" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Ansøgningsfristen er den 22. februar 2024. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Du er meget velkommen til at kontakte Rune Gråbæk, IT- & digitaliseringschef, for yderligere oplysninger på email: rune@zbc.dk.

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 9 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.

Gem job

Zealand Business College
Publiceret: 26. januar 2024

Arbejdssted

Roskilde