Fullstack-udvikler


For at vi kan hjælpe vores kunder bedst muligt, har vi løbende brug for nye tiltag så vi kan forbedre kvaliteten af vores arbejde og øge vores produktion. Det er her du får en stor rolle, da du både er med til at udvikle nye programmer, samt løbende justere vores eksisterende løsninger til håndring af alt fra forespørgsler over prøver til aflevering af testresultater og kommunikationen mellem vores instrumenter. Du kommer til at arbejde med både vores front- og backend via fx .NET, MSSQL og JavaScript.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os at du:

  • har erfaring med .Net Framework og MSSQL og er dedikeret omkring at udvikle.
  • måske er nyuddannet datamatiker eller lignende, men det kan også være, at du har relevant udviklingserfaring fra en mindre virksomhed.
  • kan sætte dig i brugerens rolle og tænke over funktionalitet på egen hånd.
  • taler og skriver engelsk.
  • har kendskab til UX, TFS, C# og agil udvikling er en klar fordel.

Hos ALS lægger vi stor vægt på, at du:

  • er indstillet på at lære og udvikle nye kompetencer og er klar til at blive en del af en virksomhed, hvor du kan se at dine løsninger gør en forskel.
  • er selvstændig, tager ansvar for dine egne arbejdsopgaver og arbejder struktureret.
  • er en god og engageret kollega, der udviser fleksibilitet i dit job.
  • har forståelse for vigtigheden af overholdelse af tidsfrister.
  • du har godt humør og en positiv tilgang til tingene.

ALS Denmark tilbyder

Vi kan tilbyde dig et job i et mindre team, hvor fleksibilitet, overblik og gode samarbejdsevner vægtes højt. Som kollega hos ALS bliver du en del af et solidt etableret laboratorie, der beskæftiger omkring 100 ansatte med forskellige faglige baggrunde. Hos ALS vil du opleve, at alle kender alle – og alle støtter op om og hjælper hinanden, også når vi har travlt. Omgangstonen er uformel og samarbejdet er bredt mellem afdelingerne.

Jobbet er en fuldtidsstilling.

Vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt, hvorfor vi løbende vil indkalde til samtaler.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Hilmir Omarsson telefonisk på 49 25 07 90 eller via mail hilmir.omarsson@alsglobal.com.

Send din ansøgning senest den 25. februar 2024.


Bliv en del af en virksomhed, hvor alle kender alle, og gode idéer og initiativer bliver værdsat. ALS Denmark er en del af en international koncern, ALS Global, med ca. 14.000 medarbejdere på verdensplan. I Danmark er vi ca. 100 kollegaer, der arbejder med et bredt udvalgt af kemiske og mikrobiologiske analyser af jord, vand, luft, bygningsmaterialer og fødevarer.

Find mere information på vores hjemmeside www.alsglobal.dk.

Gem job

ALS Denmark A/S
Publiceret: 26. januar 2024

Arbejdssted

Humlebæk