Database Developer

Vil du være en del af et kompetent team, der arbejder for at yde den bedste udvikling og support til SQL Server databaseløsninger i KMD? Så er du måske vores nye udvikler i vores DBA-team.

Som databaseudvikler bliver du en del af vores DBA-team i Aalborg. Du bliver en del af et lille team, som arbejder meget på tværs af forskellige afdelinger. Du vil i samarbejde med teamet analysere, specificere og implementere SQL Serverløsninger baseret på Microsoft SQL Servers databaseteknologi.

Om jobbet

Vi arbejder ud fra agile processer, og vi brænder for at skabe værdi for vores kunder. Derfor vil dine arbejds- og ansvarsområder som databaseudvikler i KMD blandt andet omfatte:

  • Sikre en stabil og fremtidssikret SQL serverstruktur for KMD-projekter
  • Proaktivt udvikle, vedligeholde og monitorere KMD’s SQL serverarkitektur
  • Støtte database-/udviklings-arbejdet i samarbejde med KMD-projekter
  • Samarbejde på tværs med interne projekter og forretningsarkitekter i forbindelse med at forstå og implementere kravspecifikationer
  • Deltagelse i projektmøder vedrørende rådgivning om applikations-/database-specifikke udfordringer og tekniske aspekter
  • Medvirke til at skabe initiativer til forbedringer samt implementering af løsninger
  • Indgå i arbejde vedrørende modernisering af multiple KMD SQL Serverløsninger

Kodesproget er alsidigt, men vil primært være T-SQL og C# samt anvendelse af .Net og SSIS, og teamet supporterer et bredt spektrum af kodeløsninger i KMD.

Teamets omgangstone er positiv og humoristisk og hjælper og støtter hinanden, selv når vi har travlt.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring fra et lignende job, hvor du har stiftet bekendtskab med Microsoft SQL Serverfunktionalitet, udvikling samt vedligeholdelse af komplekse løsninger.

Som person er du god til at holde hovedet koldt i pressede situationer, og du trives med at arbejde i teams og løfte i flok. Du er en dedikeret medarbejder, som er vant til at overskue komplekse problemstillinger og du af motiveres at levere markedets bedste løsninger.

Derudover er du godt rustet til jobbet, hvis:

  • Du har erfaring med Microsoft SQL Server og database analyse/design (forretnings- og dataanalyse samt databaseimplementering).
  • Du har erfaring med softwareudvikling inden for analyse, design, udvikling, test og fejlfinding
  • Du har erfaring med Microsoft .Net Framework og C#
  • Du har en proaktiv tilgang til problemløsning og tager gerne ejerskab for dine opgaver
  • Du skriver og taler både dansk og engelsk på et højt fagligt niveau

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Delivery Director, Rasmus Skibye på telefon +45 41 99 11 02 eller mail rqs@kmd.dk.

Vi holder løbende samtaler, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på 4,8 mia. kroner og har omkring 2.600 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job