Erfaren Product Owner til Visma En­ter­pri­se

Brænder du for tech og har du erfaring som Product Owner? Og ønsker du at forme fremtiden for vores lønløsninger?

Så bliv en del af Visma Enterprise, som er en dynamisk tech-virksomhed, der inspirerer og løfter enterprise-virksomheder med vores løsninger. Vi skaber innovative løsninger, som gør lønadministration til en leg.

Hvem er dine kollegaer

Du bliver del af Product & Development med ca. 50 kollegaer, og skal samarbejde med vores fantastiske team af udviklere, designere og andre passionerede sjæle for at definere og prioritere funktioner.

Derudover skal du samarbejde med vores tre andre Product Owners på produkterne for at sikre, at I sammen løfter løsningen.

Solid tech-erfaring med lyst til at inspirere

Som erfaren Product Owner hos os, vil du have en afgørende rolle bag udviklingen af vores lønteknologi og den tekniske rejse, vi er på. Du skal kunne jonglere krav fra forskellige interessenter plus en bred vifte af tech-værktøjer for at sikre, at vores løsninger er i toppen af branchen.

Du får en hverdag, hvor du skal

  • samarbejde med vores fantastiske team af udviklere, designere og andre passionerede sjæle for at definere og prioritere funktioner.
  • udvikle og formidle et klart roadmap, som følger med tiden og matcher virksomhedens mål.
  • være kundernes stemme ved at opsamle indsigt og feedback, både eksternt og internt, for at forme produktbeslutninger.
  • lede og understøtte den agile udviklingsproces og være en drivkraft ved refinement, planning og andre Scrum ceremonier.
  • samarbejde tæt med interessenter for at forstå deres behov og omsætte dem til konkrete produktkrav.
  • holde dig opdateret på branche trends og konkurrencesituationen for at sikre vores løsninger er innovative og konkurrencedygtige.
  • samarbejde med andre Product Owners på produkterne, for at sikre at I sammen løfter løsningen.

Det vigtigste for os er, at du har

  • erfaring som Product Owner inden for tech-verdenen er et must
  • kendskab til lønsystemer og lønadministration (er en fordel)
  • fremragende kommunikations- og samarbejdsevner
  • et analytisk sind og en datadreven tilgang til beslutningstagning
  • erfaring med Agile-metodologier og Scrum
  • evnen til at lede og inspirere et tværfagligt team

Sund work-life balance og gode udviklingsmuligheder

Du får stadig tid til familie og venner! Hos os går vi op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor har du rig mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. Derudover får du gode karriere- og udviklingsmuligheder, som vi understøtter med din individuelle udviklingsplan, kurser og videndeling på tværs af hele Visma.

Du bliver fri for at smøre madpakke, for vi har den lækreste frokostordning, og når du har spist for meget, kan du gå med dine kolleger i vores eget fitnesscenter og kæmpe dig tilbage til den gode samvittighed. Eller få inspiration til fysisk og mental træning samt kost enten individuelt eller sammen med dine kollegaer via vores program Visma Health.

Vil du med på holdet?

Så send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Søg allerede i dag ved at klikke på ”Ansøg”.

Vores mission er at skabe diversitet i vores teams, og vi tilskynder til inklusion, accept og forståelse ved at ansætte personer, der bringer unikke perspektiver til vores virksomhed.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du ringe til Team Manager Naomi Macdonald på telefon 60172182.

Bliv en del af vores rejse mod at revolutionere lønlandskabet!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 29. februar 2024.

Din nye arbejdsplads

Carlsberg Byen er hjemstedet for samtlige af Vismas selskaber i hovedstadsområdet. Domicilet på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og har plads til over 1100 medarbejdere. I daglig tale kalder vi domicilet for "Visma House", og det er placeret i gåafstand til både S-tog og metro.

Ud over store lyse kontorlokaler, rummer huset også atrium, gårdhaver, tagterrasser og café.

Få plads blandt et hold af løn- og HR-ildsjæle

Hos Visma Enterprise er vi mere end 165 medarbejdere som servicerer mere end 1.300 kunder og deres 250.000 lønmodtagere. Vores kunder er primært mellemstore og store virksomheder med et behov for digitaliserede HRM-løsninger inden for personale-, løn-, tidsregistrering- og rekrutteringsprocesser.

Vi kan lidt af hvert og brænder for det vi laver. Alle arbejder vi sammen på kryds og tværs for at spille hinanden bedre. For vi tror på, at vi sammen skaber den bedste oplevelse for vores kunder og den bedste arbejdsplads for os alle!

En del af noget meget stort

Visma er en af Europas førende udbydere af software og services, der forenkler og automatiserer administrative forretningsprocesser. Vi er stolte over at være del af Visma-familien, som har ca. 14.000 medarbejdere og 1.100.000 kunder inden for den offentlige og private sektor fordelt over hele verden.

Gem job