DevOps Engineer


Vil du være med til at udvikle et nyt byggesystem og værktøjer til automatisering? Ser du dig selv arbejde med forskellige udviklingsværktøjer, og motiveres du af alsidige og udfordrende udviklingsopgaver? Og har du lyst til at blive en del af en markedsledende virksomhed, der udvikler software til "Online Publishing"?

Til en nyoprettet stilling søger vi for vores kunde Visiolink i Aarhus en DevOps Engineer, der får ansvar for udvikling af et nyt avanceret system og forskellige tools, der løbende skal kunne håndtere at bygge og submitte flere hundrede apps. Et job hvor du kommer til at løse dine opgaver med udgangspunkt i en helt nyudviklet softwareplatform. Og et job hvor du helt naturligt kommer til at samarbejde tæt med organisationens kompetente og erfarne udviklere.

Visiolink bringer printaviser, magasiner og andre publikationer til live digitalt på mobil, tablet og desktop. Virksomhedens platform supporterer alt fra digitale e-aviser, podcasts, videoindhold, historiske nyhedsarkiver, live nyhedsfeeds, tekst-til-tale/Text-to-Speech teknologi m.m.

Visiolink er ”mere” end blot software, og har desuden forpligtet sig til at udbyde fleksible publiceringsplatforme, som hjælper kunderne med at generere nye abonnenter og dermed øge indtjening.

Hver dag læses flere end en million e-aviser fra Visiolinks løsninger på tværs af Nordeuropa. Visiolink har udviklet e-aviser i mere end 15 år og apps i mere end 10. E-aviser er fortsat virksomhedens kerneprodukt, men podcasts, oplæsning af artikler og live-nyheder bliver stadigt mere aktuelt. Og du får som DevOps Engineer mulighed for at blive en del af teamet, der skal få det til at ske.

Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte:

Du får i rollen en oplagt mulighed for at sprede dine vinger ud, og blive en del af et team med otte medarbejdere, der varetager ansvaret for alle aspekter i videreudvikling og vedligeholdelse af virksomhedens helt nye softwareplatform og app-udvikling lige fra brugerinterface til backend.
Herudover får du kollegaer, der står for at implementere virksomhedens produkter hos kunderne, og som kan have brug for hjælp med det software, som du har været med til at udvikle.
Softwareudviklingen hos Visiolink praktiseres aktuelt med bl.a. PHP, Ruby, Kotlin/Swift og MySQL.

Virksomheden tilbyder dig

Du får mere end 50 engagerede og passionerede kollegaer på Aarhus-kontoret. Du tilbydes naturligvis en konkurrencedygtig lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer. Derudover kan du se frem til højt til loftet og såvel faglige som personlige udviklingsmuligheder.

Forventninger til dig

  • Du har minimum et par års praktisk erfaring med software-udvikling
  • Har du erfaring fra en lignende rolle, er det en fordel, men ikke et krav
  • Du motiveres af at lære nyt, og du er alsidig og nysgerrig hvad angår udviklingsværktøjer
  • Du brænder for at effektivisere og automatisere processer

Det værdsættes, at du har en relevant teoretisk IT-uddannelse, men vigtigst er det, at du kan præsentere eksempler på opgaveløsninger, som er relevante i forhold til stillingen. Som person er du kvalitetsbevidst, og så værdsætter du friheden, når du løser dine opgaver. Og du forstår samtidig, at der med tillid kommer ansvar.

Tiltrædelse

1. april 2024 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning

Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende dit CV/ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen

Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm på jph@cruitconsult.dk for yderligere information.


Om virksomheden

Visiolink er ejet af Vitec Software Group. Vitec er et svensk softwarehus, som ejer en bred palette af softwarevirksomheder i hele Skandinavien med det fælles formål at udvikle nichesoftware.
Vitec er markedsledende for Vertikal Market Software i Norden. Virksomheden udvikler og leverer standard nichesoftware og vækster gennem køb af veletablerede softwarevirksomheder. Vitec er grundlagt i 1985 ud fra Universitetet i Umeå og i dag tæller organisationen 1000+ medarbejdere og med et overskud på SEK 1,313 millioner. Hovedkontoret og størstedelen af ledelsen er stadig baseret i Umeå. Vitec er listet på Nasdaq Stockholm.

Læs mere om virksomheden

Gem job