Bliv en del af IT og digital in­nova­tion som Ap­pli­ca­tion Manager hos Er­hvervs­sty­rel­sen


Vil du være med til at optimere, vedligeholde og videreudvikle IT-systemer i tæt samarbejde med faglige kompetente kollegaer og leverandører? Er du proaktiv og struktureret? Så er du måske vores nye Application Manager.

Erhvervsstyrelsen søger en proaktiv, struktureret Application Manager til at spille en afgørende rolle i vores mission om at gøre det enkelt og attraktivt at drive ansvarlig virksomhed i hele Danmark. Hvis du brænder for at optimere IT-systemer, besidder en systematisk tankegang og kan eksekvere og kommunikere med forskellige interessenter på tværs af IT-roller og forretning, så har du nu mulighed for at blive en del af vores team, som arbejder med bl.a. ejendomsdata og Boligejer.dk.

”Hverdagen går i høj grad ud på at arbejde i et tæt tværfagligt samarbejde med både tech- og forretningsfolk samt IT-specialister. Derudover er der masser af muligheder for at udvikle sig – jeg har fokus på ’nørdificering’ så jeg kan blive endnu klogere på IT-landskabet i ERST. Jeg bliver klogere hver dag!” – citat Caroline, Cand.Soc. Service Management, Application Manager.

At være application Manager i Erhvervsstyrelsen

Som application manager bliver du ansat i afdelingen for IT og digital innovation, hvor vi er ca. 150 ansatte, som alle brænder for at lave digitale løsninger, der gør en forskel for Danmarks virksomheder – og have det sjovt samtidig. Vi arbejder agilt i tæt samarbejde med vores leverandører, som sidder fysisk sammen med os. Vi lægger vægt på at udvikling og vedligehold går hånd i hånd, og tror på, at tillid, åbenhed og mod er det bedste fundament for gode resultater. Vi hjælper hinanden, vi deler viden, vi siger hvad vi mener og vi tager fat om problemerne.

Du bliver en del af produktenheden Eksterne Systemer, hvor du sammen med forretningen, øvrige it-kollegaer som projektleder, product owner og tester skal skabe de bedste rammer for vores systemer og brugere af bl.a. Tilbudsportalen, Ejendomsdatarapporten og Boligejer.dk.

Derudover bliver du en del af et AM-netværk med de ca. 16 andre Application managers, som vi har i afdelingen. Vi mødes én gang om ugen og drøfter faglige, tværgående emner, men er altid klar til løbende at hjælpe, støtte og give sparring til hinanden.

Dine opgaver vil bl.a omfatte:

  • Systematisk håndtering af incidents, effektiv problemløsning og god kommunikation, når it-systemerne driller, så normal drift kan genoptages hurtigst muligt
  • Ansvar for releaseprocessen, fra nøje planlægning til fejlfri udførelse
  • Input til prioritering af product backloggen mhp. at løfte tekniske vedligeholdelsesbehov fx fejlrettelser, forbedringer, sikkerhed, performancetiltag samt afvikling af teknisk gæld
  • Håndtering af sårbarheder i systemerne og opretholdelse af IT-sikkerhedsstandarder
  • Sikring af systemydelse gennem overvågning og bestilling af performance tests

Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi foretrækker at du har erfaring inden for administration eller IT. Uanset om du er nyuddannet eller har omfattende erfaring som Application Manager, er det vigtigt, at du har mod og lyst til at forstå Erhvervsstyrelsens systemer og arbejdsgange samt udvikle din viden om IT.

Dine kompetencer

  • Du er samarbejdsorienteret, men kan også arbejde selvstændigt og følge opgaver til dørs.
  • Du er kundeorienteret, serviceminded og god til at kommunikere.
  • Du kan gribe de incidents der opstår og har samtidig sans for at holde styr på workflows, vedligeholdelse af dokumentation og life cycle management for de systemer, du har ansvar for.
  • Du besidder en stærk teknisk forståelse og er nysgerrig på IT-processer og forskellige fagdiscipliner.
  • Du er driftsorienteret og kan planlægge, koordinere samt være proaktiv i løbende projekter og vedligeholdelse af IT-systemer.
  • Du tager ansvar og trives i et dynamisk miljø.
  • Du er god til at bevare overblikket og samarbejde med relevante fagfolk i opgaveløsningen.

Om ansættelsen

Ansættelsen sker efter gældende relevant overenskomst. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Ud over basislønnen kommer pension og eventuelle tillæg.

Cirka 1-2 dage om måneden vil der være aftenarbejde ifm. idriftsættelsen af nye tiltag, hvilket finder sted i tæt samarbejde med drifts- og udviklingsleverandøren, så vi generer virksomheder, der opererer i Danmark mindst muligt. Det vil være muligt at tage aftenarbejdet hjemmefra.

Vi søger en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Mathilde Ibsen på tlf. 35 29 15 60 eller teamleder Astrid Biering Fonsbøl, 35 29 14 86. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Cathrine Lund-Jensen på tlf. 91 33 70 38.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” i annoncen og følg instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest tirsdag den 20. februar 2024 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 8 og 9. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Gem job