For­ret­nings­ar­ki­tekt med faglig tyngde og fokus på bindingen mellem for­ret­ning og IT


Mener du også at IT-løsninger skal udarbejdes i tæt samarbejde med forretningen? Er dit speciale at være lige netop det bindeled, der sikrer det? Så er det dig vi søger til det helt nye Moms Domæne Arkitekturteam (MDA), der har ansvar for at vedligeholde den domænearkitektur, som skatteforvaltningen har udarbejdet i forbindelse med en omfattende moderniseringsanalyse.

Forretningsarkitekt til vedligeholdelse af moms domænearkitektur

Skatteforvaltningen er i gang med en større moderniseringsanalyse, som følge af legacy-udfordringer samt ambitiøse nationale og internationale fremtidsvisioner for momsdomænet. Analysen vil munde ud i en high level IT-målarkitektur samt en moderniseringsplan. Du vil blive den ansvarlige forretningsarkitekt for momsdomænet, og vil have til ansvar at vedligeholde arkitekturmålbilledet i samarbejde med øvrige moms systemejere i Udviklingen- og Forenklingsstyrelsen samt forretningen i Skattestyrelsen.

MDA-teamet er et nystartet team, hvor der vil være masser af muligheder for at sætte sit præg på arbejdet med det fremtidige momsdomæne – både i forhold til anvendte metoder og værktøjer, men også i forholdet til det tværorganisatoriske samspil og partnerskab med forretningen. Det er vigtigt at kunne se værdien i inklusion, samarbejde og være løsningsorienteret. Arbejdet vil kræve solid praktisk erfaring indenfor dokumentation af EA i større organisationer. Derudover er det vigtigt, at du er selvkørende og opsøgende i forhold til at tilvejebringe viden, i samspil med mange aktører og myndigheder.

Dine primære opgaver er:

  • At vedligeholde målbilledet for forretningsarkitekturen i samarbejde med forretningen og de øvrige arkitekter i momsdomænet.
  • Udvikle og vedligeholde en overordnet forretningsarkitekturstrategi, der understøtter virksomhedens mål og vision.
  • Identificere og analysere Skattestyrelsens behov og krav, og sammen med teamet sikre at målarkitekturen og roadmappet afspejler disse.
  • Oparbejde bred viden om forretningsområdet, for dermed at bidrage til at højne grundlaget for den forretningsmæssige afdækning.
  • Skabe og dokumentere forskellige arkitekturprodukter, herunder forretningsmodeller, processer, begrebsmodeller og lign., der bidrager til at højne kvaliteten i moderniseringen af momsdomænet.
  • Samarbejde tæt med interessenter på tværs af organisationen for at forstå og adressere forretningsmæssige udfordringer og muligheder.
  • Overvåge og løbende evaluere forretningsprocesser og systemer for at identificere områder til forbedring og innovation.
  • Rådgive ledelsen om muligheder og best practice for at optimere forretningsresultaterne.
  • Bidrage til skærpelse af metoden og konceptet for vedligeholdelse af arkitekturmålbilledet.
  • Drive forums og workshops med arkitektur -og designemner

Om dig

Du har flere års erfaring som forretningsarkitekt fra en lignende stilling. Du er velbevandret i TOGAF-terminologien og har erfaring med forretningsmodellering i værktøjer som Qualiware, MEGA eller lign. Du arbejder struktureret og kan danne dig overblik over et komplekst område, samtidig med at havde øje for detaljerne. Som person er du inddragende, beslutningsorienteret, og analytisk.

Vi forventer at du:

  • Kender til arkitekturmetoder og principper og har erfaring med anvendelsen af disse. F.eks. inden for BMC-modeller, værdikæder og TOGAF, samt har arbejdet med værktøjer som Archi og Qualiware.
  • Har erfaring fra at arbejde med langsigtede strategiske roadmaps ud fra en forretningsarkitektonisk vinkel.
  • Er en stærk kommunikator der kan formidle komplekst stof. Der er brug for, at du kan kommunikere på forskellige niveauer i organisationen og med såvel tekniske som forretningsfaglige profiler.
  • Påtager dig en ledende rolle, da det er vigtigt at kunne balancere mellem at lede, inddrage og være en teamspiller.

Hvad vi tilbyder:

Skattestyrelsen har store og vigtige ambitioner inden for momsdomænet, og du får derfor mulighed for at sætte dit præg på fremtidens momssystemer inden for arkitektur og nye teknologier og løsninger. Dine opgaver vil være varierende, udfordrende og med gode muligheder for kompetenceudvikling. Sidst men ikke mindst kommer du til at arbejde med engagerede kollegaer i en stor IT-organisation med mange forskellige kompetencer, hvor der er mulighed for at lære af hinanden. Stillingen vil være forankret i kontoret Erhvervsindberetningssystemer, i moms søjlen.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Vi holder samtaler løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg”.

Fristen for at søge jobbet er senest den 10-03-24.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamlead Nadia Felby nadia.felby@ufst.dk / +4572376753 eller kontorchef Ricky Nymann ricky.nymann@ufst.dk / +4572370669.

Der kan indgå diverse personlighedstest i ansættelsesprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt referencer.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Arbejdssted

Frederiksberg

Vigtige datoer

Indrykket:
20. februar 2024
Ansøgningsfrist:
10. marts 2024

Job hos virksomheden