Stu­den­ter­med­hjælp til moms domæne ar­ki­tek­tur­team


Har du lyst til at arbejde med koordinering og kommunikation inden for IT i Skatteministeriets koncern? Er du skrap til at koordinere, planlægge og formidle? Så er det dig vi søger til det helt nye momsdomæne arkitekturteam.

Vi er et nyoprettet team i momsdomænet, der vedligeholder domænearkitekturen og sikrer at Skattestyrelses vision udmøntes i konkrete initiativer. Der er mange stakeholders at inkludere og informere, både internt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, i Skattestyrelsen, i Departementet og hos andre myndigheder. Vi har derfor behov for en kollega der kan være med til at sætte sit præg på kommunikationsstrategien, og som forstår vigtigheden i at være transparant og tydelig i sin kommunikation.

Formidling og koordinering er nøgleord

Teamet varetager en lang række opgaver inden for momsdomænet herunder målarkitektur, plan for udmøntning af Skattestyrelsens visioner på momsområdet, monitorering af digitaliseringsinitiativer fra EU og OECD, arkitektursamarbejde med andre EU-lande, tværgående koordinering på moms domænet, og en masse andre spændende opgaver. Vigtigst er vores opgave som Skattestyrelsens sparringspartner. Vi skal sikre at de er inkluderet og informeret om alle aktiviteter i momsdomænet. Du får en vigtig rolle i at sikre et tillidsfuldt og succesfuldt partnerskab med Skattestyrelsen.

Vi forventer at du:

  • Er præcis, kort og letforståelig i din skriftlige kommunikation
  • Kan formidle teknisk kompliceret stof til interessenter og partnere der ikke har stor teknisk indsigt
  • Arbejder struktureret, er omhyggeligt og med sans for planlægning, koordinering og opfølgning
  • Er initiativrig og opsøgende, både i forhold til at forstå domænet, men også i forhold til at forstå vores partneres behov
  • kan balancere at arbejde både selvstændigt og i et team
  • Taler og skriver engelsk

Vi forestiller os desuden at du studerer på kandidatniveau, og ser gerne at du enten har speciale inden for kommunikation, informationsstudier, gerne i kombination med IT.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Fastlægge og implementere strategier, processer og retningslinjer for kommunikation og koordinering
  • Interessentstyring
  • Forberede præsentationsmateriale, både på engelsk og på dansk og holde oplæg på kontormøder, fællesmøder mm.
  • Evaluering og opfølgning på workshops og andre aktiviteter
  • Varierende administrative opgaver, planlægning af møder, koordinering af kurser, mm.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Ansøg”. Ansøgningsfristen er d. 10.03.2024. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamlead Nadia Felby, nadia.felby@ufst.dk/+4572376753 eller kontorchef Ricky Nymann, ricky.nymann@ufst.dk/+4572370669

Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Tiltrædelse snarest muligt.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.


Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Arbejdssted

Frederiksberg

Vigtige datoer

Indrykket:
20. februar 2024
Ansøgningsfrist:
10. marts 2024

Job hos virksomheden