Da­ta­a­na­ly­ti­ker med for­ret­nings­for­stå­el­se


Vil du være en del af nærpensions vækstrejse og bidrage til, at vi bliver endnu klogere på vores kunder og forretning? Vi søger en dygtig dataanalytiker med omfattende kompetencer indenfor Business Intelligence (BI) og rapportering, der kan være med til at optimere vores daglige udnyttelse af data.

Om jobbet

Du bliver en del af afdelingen Driftsudvikling, som er ansvarlige for at udvikle og optimere nærpensions forretning, herunder den digitale og administrative understøttelse af vores partnere. Som dataanalytiker vil du være ansvarlig for at identificere og opfylde databehov, opbygge dokumentation samt udføre og formidle analyser.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Udvikle og styrke nærpensions datagrundlag gennem udvikling og opretholdelse af datastrukturer, datamodeller og processer – i tæt samarbejde med både eksterne og interne interessenter.
  • Omsætte ledelsens og forretningens datakrav og -ønsker til konkrete output
  • Udføre komplekse dataanalyser og præsentere resultater på en forståelig måde, der skaber værdi for forretningen.
  • Etablere rapporter og dashboards, der skal lette datadrevne beslutninger
  • Identificere muligheder for forbedring af vores dataanvendelse og rapporteringsprocesser.

Du kan samtidig forvente at skulle arbejde tæt sammen med AP Pensions dataanalytikere.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor dataanalyse, statistik, datalogi eller lignende kombineret med:

  • Erfaring med f.eks. Power BI.
  • Færdigheder i SQL og datamodellering.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og samarbejde effektivt i teams.
  • Solide kommunikationsfærdigheder, både skriftligt og mundtligt.
  • Analytisk tænkning og evnen til at forstå komplekse forretningsprocesser.

Samtidig forventer vi, at har gode samarbejdsevner og en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk miljø, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine faglige færdigheder. Herudover kan du forvente:

  • En udfordrende og spændende hverdag
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn St.

Hvis du har den rette kombination af faglige kompetencer og personlige egenskaber, og du ønsker at være en del af vores dedikerede team, vil vi meget gerne høre fra dig.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler.

Om AP Pension

Nærpension formidler forsikring og pension i samarbejde med mere end 30 danske pengeinstitutter. Nærpension er et selvstændigt datterselskab til AP Pension.

AP Pension vil være det mest værdiskabende og bæredygtige pensionsselskab for alle kunder hele livet. Vi arbejder hver dag for kundernes overskud – både økonomisk og menneskeligt. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af nærpension og AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Torben Christiansen
Afdelingschef for Driftsudvikling, nærpension
T: 52 19 78 28
E: tcr@naerpension.dk

Ansøgningsfrist: 17. marts 2024.

Gem job

AP Pension

Arbejdssted

København

Vigtige datoer

Indrykket:
22. februar 2024
Ansøgningsfrist:
17. marts 2024