For­ret­nings­ud­vik­ler med for­stå­el­se for It, pension og for­sik­ring


Vil du være med til at gøre en mærkbar forskel for rådgiverne i mere end 30 danske pengeinstitutter? Nærpension søger en dygtig og engageret forretningsudvikler, der skal være med til at omsætte vores kunders ønsker til konkrete forbedringer.

Som forretningsudvikler vil du spille en central rolle i at realisere vores strategiske målsætninger ved at sikre, at kunder og rådgivere i pengeinstitutterne får adgang til tidssvarende produkter og rådgivningsløsninger.

Om jobbet

Du bliver en del af afdelingen Driftsudvikling, som er ansvarlige for at udvikle og optimere nærpensions forretning, herunder den digitale og administrative understøttelse af vores partnere. Stillingen er skræddersyet til en person, der er tilpas i krydsfeltet mellem it-udvikling og forretning, og som værdsætter et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og individuel arbejdsindsats går hånd i hånd.

Dit ansvarsområde tager afsæt i pengeinstitutternes behov i forhold produkter, der fordeler sig indenfor forsikringer, opsparing og firmapension, herunder rådgivningen af dem.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Indsamle og bearbejde ønsker og behov fra pengeinstitutter indenfor forsikring og pension.
  • Styre nærpensions back-log og overlevere og prioritere udviklingsønsker fra pengeinstitutter til AP Pensions udviklingsorganisation
  • Bistå den øvrige organisation med faglige input og ekspertise både i forhold til rådgivning og produkter (liv og pension)
  • Formulere vores operationelle målsætninger så de flugter og understøtter vores langsigtede mål.
  • Arbejde i en agil udviklingsorganisation, hvor udviklingsbehov løbende omsættes til praktiske løsninger.

Din profil

Vi forestiller os, at du har et indgående kendskab i livsforsikrings- og pensionsprodukter (gerne på IDD-niveau) i kombination med, at du:

  • Har erfaring som formue- eller pensionsrådgiver i et pengeinstitut eller pensionsselskab
  • Er vant til at deltage i både mindre og større it-udviklingsprojekter
  • Har it-teknisk forståelse og kan agere bindeled mellem forretningen og udviklingsorganisationen

Derudover forventer vi, at du er opsøgende, udadvendt og har gode samarbejdsevner samtidig med, at du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk miljø, hvor du vil få mulighed for at udvikle og implementere innovative løsninger inden for livsforsikring og pension.

Herudover kan du forvente:

  • En udfordrende og spændende hverdag
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn St.

Hvis du har den rette kombination af faglige kompetencer og personlige egenskaber, og du ønsker at være en del af vores dedikerede team, vil vi meget gerne høre fra dig.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler.

Om AP Pension

Nærpension formidler forsikring og pension i samarbejde med mere end 30 danske pengeinstitutter. Nærpension er et selvstændigt datterselskab til AP Pension.

AP Pension vil være det mest værdiskabende og bæredygtige pensionsselskab for alle kunder hele livet. Vi arbejder hver dag for kundernes overskud – både økonomisk og menneskeligt. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af nærpension og AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Torben Christiansen
Afdelingschef for Driftsudvikling, nærpension
T: 52 19 78 28
E: tcr@naerpension.dk

Ansøgningsfrist: 17. marts 2024

Gem job

AP Pension

Arbejdssted

København

Vigtige datoer

Indrykket:
23. februar 2024
Ansøgningsfrist:
17. marts 2024