Student til IT & Web til kontoret i København

Er du god til at programmere? Er du systematisk og evner du at arbejde selvstændigt? Og har du en interesse i løbende at forbedre IT infrastrukturen i en NGO? Så er du måske den, vi er på udkig efter!

Red Barnet Ungdom søger en studerende til stillingen som IT-juniorkonsulent på sekretariatet i København 15 timer om ugen. Som ny medarbejder indtræder du i RBU’s administrationsteam, der blandt andet arbejder med at understøtte Red Barnet Ungdoms 140 projektaktiviteter med og for børn fordelt over hele landet.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Vedligeholde og udvikle medlemsdatabasen
  • Vedligeholde og udvikle projektdatabasen
  • Generel IT-support (opsætning af computere, programmer etc.)
  • Generelle praktiske opgaver

RBU´s primære administrative program er udviklet in-house, hvorfor der vil være stor fleksibilitet i forbindelse med videreudvikling af funktionaliteter i programmet –og vi har mange ønsker og idéer samt er der plads til egen kreativitet.

Derudover bliver dine opgaver ret alsidige. F.eks. skal du både kunne yde IT-support til dine nye kollegaer, videreudvikle vores hjemmesider, men også løse andre opgaver efter behov.

Dine kvalifikationer:

  • Du er studerende og kan være ansat i RBU i minimum 12 måneder
  • Du er initiativrig, tænker kreativt, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde
  • Du har flair for IT og kan yde IT-support
  • Kendskab til følgende syntakser er et krav: MySQL & PHP
  • Kendskab til følgende syntakser er en fordel: HTML, CSS, JavaScript og Python
  • Kendskab til følgende værktøjer er en fordel: Drupal 8, Git,

Der vil være en grundig introduktion til dine arbejdsopgaver i forbindelse med din tiltrædelse.

Vi tilbyder:

  • Selvstændige arbejdsopgaver med et stort ansvar
  • Mulighed for at blive en del af en ung organisation og at præge dens udvikling
  • Mulighed for at arbejde med videreudvikling af Red Barnet Ungdoms IT-systemer og forbedre RBU´s IT-infrastruktur

Stillingen er på 15 timer ugentligt og lønnen er kr. 157,5 i timen inklusiv feriepenge.

Red Barnet Ungdom prioriterer, at der er en god balance mellem studier og arbejde – f.eks. i forbindelse med eksamensperioder.

Om Red Barnet Ungdom

RBU er i hastig vækst og har i dag ca. 4.500 medlemmer og ca. 1.100 aktive frivillige. Vi vægter integritet i forhold til vores værdimæssige afsæt i Børnekonventionen højt. RBU ledes af en medlemsvalgt bestyrelse, som har ansat et sekretariat til at betjene organisationen. Pt. er der ca. 45 ansatte.

Læs mere om Red Barnet Ungdom på: www.redbarnetungdom.dk

Ansøgningsprocedure

Navn, kontaktinfo, relevant CV (inkl. eventuel programmeringsportefølje) og kortfattet ansøgning sendes i nævnte rækkefølge i en mail (dvs. ikke som vedhæftet fil) til: ansoegning@redbarnetungdom.dk

I stillingen vil du referere til Red Barnet Ungdoms teamleder i administrationen. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Ryan Bravo mail ryan@redbarnetungdom.dk.

Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion og alder.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 10. april 2024, men der indkaldes løbende til en samtale.

Opstart: I april hvis muligt og ellers finder vi ud af det sammen hvornår det passer bedst. Seneste opstart er dog d.1.maj 2024

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Red Barnet

Arbejdssted

Frederiksberg C

Vigtige datoer

Indrykket:
13. marts 2024
Ansøgningsfrist:
10. april 2024

Job hos virksomheden