Studenter til digital kom­mu­ni­ka­tion i PET


Vil du bruge dine kompetencer, hvor de gør en forskel – i snitfladen mellem kommunikation og national sikkerhed? Formår du at bringe dine kreative ideer i spil? Og vil du være med til at udvikle, designe og implementere moderne og visuel kommunikation på tværs af digitale platforme? Så er du måske en af vores nye studentermedhjælpere til skriftlig og visuel formidling.

Bliv en del af PET’s interne og eksterne kommunikation

PET er et særligt sted at arbejde med kommunikation. Det er et vilkår for vores arbejde, at der er nogle ting, vi ikke kan fortælle om, men vi arbejder hele tiden på at være synlige og kommunikere om de dele af vores arbejde, vi godt kan fortælle om. Derfor er vi de seneste år begyndt at arbejde med nye platforme og udvikler løbende, hvor vi kan udkomme, hvad vi kan sige, og hvordan vi formidler. Den udvikling får du nu mulighed for at bidrage til. Samtidig er vi en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder og opgaver, og det stiller krav til vores interne kommunikation.

Vi tilbyder vores kommende studentermedhjælpere at blive en del af:

  • Samarbejde med vores team om at designe og implementere en moderne og visuelt attraktiv indholdsstrategi for vores kanaler
  • Producere indhold til vores kanaler, der er engagerende og relevant for målgruppen, herunder tekst, foto og video til LinkedIn med fokus på bl.a. nyhedsformidling og employer branding
  • Udvikle storytelling, der fanger og fastholder målgruppens opmærksomhed. Det kan være formidling af både interne og eksterne nyheder, indhold til sociale medier osv.
  • Bidrage til udvikle og drifte vores website pet.dk, herunder ved at udfordre brugeroplevelsen og sikre øget interaktion (UX/UI)
  • Bistå organisationen med kommunikationshjælp i forbindelse med større og mindre projekter, herunder fx visuel opsætning i InDesign og PowerPoint
  • Analyse af digitale trends og anbefalinger til innovative løsninger for fx SEO-optimering eller forbedring af vores digitale fodaftryk gennem strategisk social media management
  • Ad hoc-opgaver og opgaver af mere praktisk karakter

Om dig

Først og fremmest skal du medbringe dit kreative og humoristiske sind og ikke være bange for at bringe nye og anderledes idéer på bordet, der eksperimenterer med nye formater og digitale trends, så vi med vores kommunikation øger offentligt kendskab, engagement og forståelse. Du har en fordel, hvis du har viden om eller er nysgerrig efter at lære og eksperimentere med de nyeste digitale kommunikationsværktøjer.

Du skal være udadvendt og trives med at tale med mange forskellige mennesker i et miljø, der værdsætter faglig nysgerrighed og innovation. Du skal kunne sætte dig ind i organisationens behov og give dit bedste bud på den rigtige løsning. Derfor skal du selvfølgelig have dit kommunikationsfaglige grundhåndværk på plads, så du kan bidrage til, at vores kommunikation både indholdsmæssigt og visuelt rammer de rigtige målgrupper på den rigtige måde.

Hvis det lyder som dig, kan du måske se frem til at få en plads i vores dynamiske kommunikationsteam, hvor vi har et stærkt fællesskab, værdsætter dine bidrag og prioriterer din udvikling.

Vi kan tilbyde en stilling med særligt fokus på skriftlig formidling, hvor vi gerne ser at du:

  • Er journalistisk dygtig, så du kan vinkle, interviewe, skrive let forståeligt og interessant og er vant til at tænke i budskaber, målgrupper og kanaler.
  • Kan lide og er god til at skabe kontakt til og tale med nye mennesker i dit arbejde efter spændende journalistiske historier.
  • Har teknisk erfaring inden for CMS (sitecore), herunder webtilgængelighed og evt. UX/UI
  • Har kendskab til LinkedIn og LinkedIn Campaign Manager
  • Er god til at koordinere og planlægge

Vi kan ligeledes tilbyde en stilling med særligt fokus på visuel formidling, hvor vi gerne ser at du:

  • Er stærk i Adobe Creative Suite, særligt InDesign og evt. Illustrator
  • Er hjemmevant i Office-pakken, herunder visuel opsætning i PowerPoint
  • Kan lave grafikker eller på andre måde bidrage til visuel formidling
  • Kan tage billeder og optage og redigere videoer

Vi ser gerne, at du har studeret inden for kommunikation, digitale medier eller et andet fagligt relevant studie i mindst et år, og at du har mindst 1,5 år tilbage af din uddannelse.

Når du sender din ansøgning og dit CV, beder vi dig samtidig sende et eksempel på noget skriftligt eller visuelt, du har lavet, som du er særligt stolt af og har lyst til at vise os. Derudover må du også gerne skrive, hvis der er en af de to stillinger, du bedst kan se dig selv i.

Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 15 timer. Vi tager selvfølgelig hensyn til din undervisning og eksamener, og dine specifikke arbejdsdage og -tidspunkter aftaler vi løbende, når du er startet hos os. Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Her har vi bl.a. eget fitnesscenter, en aktiv personaleforening og mange sociale arrangementer.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. Du får en grundig onboarding og mulighed for at blive en del af et stort netværk af studenter på tværs af hele PET.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart pr. 1. juni 2024.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET bliver behandlet med fortrolighed, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, beder vi dig om, heller ikke at dele det med nogen.

Kontakt og ansøgning

Du er velkommen til at kontakte os på mail hr-rekruttering@politi.dk for yderligere information eller spørgsmål.

Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 24. april 2024.


Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre. Uanset hvem du er og hvilken baggrund du har, så har vi brug for dig og det du kan. Vores formål er at afværge trusler, terror og spionage. Når faren truer, så rykker vi sammen om at passe på rigets sikkerhed. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?

Gem job