IT Con­sul­tant


I Netcompany søger vi nyuddannede IT-kandidater, der søger en udfordrende, social og udviklingsrig start på karrieren som IT-konsulent. Vil du være med til at udvikle nogle af Danmarks mest komplekse og samfundskritiske IT-løsninger, hvor kombinationen af softwareudvikling, projektledelse og kundekontakt vil præge din hverdag?

Arbejdsopgaver og teknologier

Som IT Consultant bidrager du til, at kundens behov bliver omsat til den rigtige tekniske løsning. Vi benytter den teknologi, der er den rigtige for projektet og kunden. Det er derfor vigtigt, at du synes, det er sjovt at arbejde med nye, varierende områder og teknologier for løbende at øge din viden.

En stor del af vores projekter tager udgangspunkt i webbaserede teknologier som f.eks. Angular eller React og Java eller C# på en Java eller .NET platform. Derudover arbejder vi med mange standardplatforme fra bl.a. Microsoft, Salesforce, IBM, Oracle, Adobe, Snowflake, Guidewire m.fl.

Som IT Consultant bidrager du til alle dele af systemudviklingen med et stærkt fokus på de tekniske opgaver. Dine opgaver og ansvarsområder vil variere fra projekt til projekt, og udvikle sig over tid – men din hverdag vil typisk være præget af opgaver som:

  • Opsætning og udvikling af frameworks samt integrationer
  • Implementering af funktioner i brugergrænsefladen
  • Konfiguration og udvikling af extensions til standardplatforme
  • Automatisering af forretningsprocesser i form af f.eks. batchjobs
  • Udvikle værktøjer og scripts til migrering af store mængder data

Du vil blive en del af et team, hvor dine kolleger både har forskellige baggrunde og kompetencer – fælles for os alle er, at vi prioriterer fagligheden højt og sætter en ære i sammen at udvikle de bedste IT-løsninger. Vores opgaver tæller nogle af Danmarks mest innovative og forretningskritiske IT-projekter inden for både stat, kommuner og dansk erhvervsliv, og du vil derfor være med til at præge og forbedre hverdagen for en stor del af befolkningen.

Om dig

  • Har en kandidat i datalogi, software, IT, matematisk modellering, fysik eller lignende
  • Tænker analytisk, har et højt drive og arbejder struktureret
  • Har en grundlæggende viden inden for softwareudvikling og er motiveret for at udvikle dine kompetencer
  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

Fortsæt din udvikling hos os

I Netcompany har vi fokus på din personlige og faglige udvikling.

Når du starter hos os, får du en personlig mentor, som vil vejlede dig igennem din udvikling og i at nå dine mål. Den tætte relation til en erfaren kollega er med til at sikre trivsel for den enkelte medarbejder og giver dig samtidig konkret indblik i de mange forskellige karrieremuligheder, efterhånden som du opbygger din erfaring.

Derudover deltager du i vores uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du tilbydes kurser og seminarer, om alt fra teknologier til kundehåndtering. Alle kurser undervises af erfarne Netcompany kolleger, hvilket er med til at sikre, at alt indhold er af høj relevans og bygger ovenpå din faglighed, så du bliver godt klædt på til at varetage forskellige opgaver og hele tiden dygtiggør dig gennem din karriere hos os.

Bliv en del af et inkluderende fællesskab

I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der til enhver tid er mulighed for sparring.

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset forskellige baggrunde, identiteter og erfaringer mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde internationalt med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.

Send os en ansøgning

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund. #LI-SA1

Gem job