Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Vil du tage ansvar for drift og udvikling af vores in­fra­struk­tur?

  • Kan du se potentialet i at være en del af en stor international koncern med alle de udviklingsmuligheder, det giver? Og har du lyst til at samarbejde med et stærkt team af kolleger, der arbejder for at influere de services og it-løsninger, som forretningen har brug for?

Her får du chancen for at spille en vigtig rolle hos en af verdens førende producenter af byggematerialer samt have en hverdag med stor grad af frihed, work-life balance og selvbestemmelse.

Velkommen til et lille, men stærkt team

Du bliver en del af et nordisk team i Saint-Gobain Nordic. Mere specifikt indgår du i vores Datacenter Services team sammen med tre kolleger. Teamet er involveret i driften af vores datacenter, drift og backup af lokale servere på fabrikkerne og design af nye løsninger og services. Derudover yder vi 3. level support til forretningen inden for et bredt udvalg af systemer og løsninger.

Spil en nøglerolle med stor indflydelse på forretningen

Som vores nye kollega kan du se frem til en bred og alsidig rolle, der kommer til at udvikle dine evner og færdigheder. Vi er dedikerede til at levere fremragende drift og udvikling med fokus på installation af VMware på fabrikssites, løbende udvikling og drift af vores visualiseringsservices samt opsætning og drift af Vsan.

Fra tid til anden fungerer du som projektleder, og din rolle kan sagtens udvikle sig over tid, ligesom du konstant vil udvide dine kompetencer for at imødekomme vores forretningsmæssige behov og sikre en fortsat service i topklasse.

Mere konkret får du blandt andet ansvar for:

  • drift af servere i datacenter og i lokale datarum, lige fra at sende en anmodning til datacenterpartner til at opsætte nye lokale servere fra bunden
  • administration af serveroperativsystemer (Windows/Redhat)
  • håndtering af backup på lokale servere (NetBackup/Acronis)
  • infrastruktursupport, løsning af indkomne infrastrukturhændelser i ServiceNow og behandling af anmodninger fx firewallregler
  • håndtering af 3. level support ved behov
  • deltagelse i og nogle gange ledelse af infrastrukturprojekter (serviceudvikling, sikkerhedsprojekter osv.)

Internationalt miljø og gode udviklingsmuligheder

Du får din hverdag blot et stenkast fra Kalvebod Fælleds grønne natur og tæt på Vestamager Metro. Her bliver du en del af et internationalt og dynamisk miljø med plads til forskelligheder – og plads til dig.

Vi går op i din personlige og faglige udvikling og tilbyder alt fra kurser til gode internationale karrieremuligheder. Og fleksibilitet? Det er der også – og derfor får du også mulighed for at arbejde hjemme 1 dag om ugen, typisk fredag.

Er det lige dig, vi leder efter?

Der er flere indgange til stillingen, og din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Men vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling med drift og udvikling af infrastruktur, og at du nu har lyst til at tage et endnu større ansvar. Vi hører også gerne fra dig, hvis du er et yngre talent inden for infrastruktur, der har lyst til at udvikle dig i en stor organisation.

  • Det er et krav, at du har erfaring med VMware (design/opsætning/operation/vSAN), og det er et stort plus, hvis du har erfaring med Redhat Ansible eller andre automatiseringsværktøjer.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med Microsoft-teknologier (Windows Server, Active directory osv) og backup-løsninger (Netbackup/Acronis).
  • Du behersker engelsk og gerne et af de nordiske sprog, da vi har mange virtuelle og fysiske møder med mange kulturer og nationaliteter.
  • Som person er du moden, og du er desuden typen, der tager ansvar for dine opgaver fra A til Z.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mathias Jørgensen på telefon 72 45 91 45.

Send dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen, og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos Saint-Gobain. Skriv det på engelsk, da vi er en international virksomhed.

Send det hurtigst muligt og senest den 24. maj 2024 via knappen "Ansøg". Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


About us

With Saint-Gobain, you will join a major global company with more than 180,000 employees around the world. You will experience an international work environment, develop and enforce regional and global IT standards, and build the needed infrastructure to support the activities of a world leading industrial and distribution group. At Saint-Gobain Technology Services Nordic & Baltic, we support all Saint-Gobain businesses in the region with e.g., running shared IT services, creating reliable and secure infrastructure and providing users support and training. In total, we support about 66 business units, 700+ different sites and 13,000 end-users.

Kontaktperson

Mathias André Jørgensen
Senior IT-rekrutteringskonsulent
Tlf. +45 72 45 91 45

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job