Optimer og opsæt ind­købs­pro­ces­ser som vores nye SAP S/4HANA P2P Ap­pli­ka­tions­kon­su­lent


Vil du være med til at videreudvikle indkøbsprocesserne i vores nye SAP S/4HANA system?

Vi leder efter dig, som vil være med til at videreudvikle forretningsprocesserne for indkøb med afsæt i SAP-funktionalitet. Du kommer til Andel på et meget spændende tidspunkt. Vi har netop haft Go Live på vores nye SAP S/4HANA løsning efterfulgt af hypercare og stabilisering. Så vi er klar til at accelerere videreudviklingen, og du vil blive involveret i at hjælpe forretningen med at realisere både strategiske og operationelle potentialer for såvel direkte som indirekte indkøb.

Du kommer til at arbejde tæt sammen ledelse og specialister inden for bl.a. indkøb, lagerstyring og finans, og omsætte forretningskrav og ønsker til konkret funktionalitet i SAP.

Dine opgaver bliver derfor bl.a. at:

  • Fokusere på optimering af hele Procure-to-Pay processen
  • Udvikle og vedligeholde indkøbsprocesser i SAP S/4HANA
  • Rådgive og vejlede forretningen om mulige løsninger og ændringer
  • Samarbejde om løsningsudvikling på tværs af funktioner
  • Deltage i forskellige projekter, hvor der er behov for dine SAP-kompetencer

Din erfaring:

  • Du har bred erfaring med indkøbsprocesser i SAP S/4HANA og SAP ECC
  • Du har solid customiserings erfaring med SAP MM, og kendskab til relaterede moduler i SAP og gerne PM, PS og FI
  • Dit forretningsmæssige kendskab strækker sig bredt over områder inden for indkøb og supply chain såsom MM master data, opsæt af business Partnere, sourcing, MRP, lagerstyring, workflow (evt. flexible), faktura match m.m.
  • Din erfaring dækker også både funktionelle og tekniske specifikationer, integrationer til eksterne systemer, EDI, Punch-out kataloger og gerne stor erfaring med Fiori
  • Du har stærke kompetencer i forhold til at samarbejde med applikationskonsulenter, ABAP og integrations team samt øvrige interessenter fra IT
  • Din dybe indsigt i P2P-processen gør at du problemfrit kan diskutere processen end-to-end med forskellige interessenter fra forretningen

Digital innovation og SAP-løsninger udover det sædvanlige

Du bliver budt velkommen i IT og Digital Innovation, hvor du bliver en del af et SAP-team med erfarne SAP applikationskonsulenter. Vi arbejder tæt sammen med vores øvrige SAP-teams inden for Udvikling, Integrationer, Fiori og Autorisationer.

Vi har et rart arbejdsmiljø, hvor vi sætter en ære i sparring, videndeling – og i at hjælpe hinanden. Vi har et stærkt fagligt fokus, og arbejder målrettet både individuelt og i fællesskab. Vores fundament er en tryg hverdag og tillidsfulde relationer.

- Jørn Ulrik Andresen, afdelingsleder


Afhængig af opgaverne så vil du samarbejde med kolleger på vores lokationer i hhv. Virum, Svinninge, Haslev, Ballerup og i Polen samt med eksterne samarbejdspartnere. Derfor skal du beherske dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag. Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Vores kultur bygger på fællesskab og tillidsfulde relationer. Det betyder, at når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget unikt og værdifuldt.

Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang, og mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads. Løn gives efter kvalifikationer.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jørn Ulrik Andresen på jua@andel.dk.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Gem job