Ambitiøs .NET Softwa­re­ud­vik­ler med fokus på Blazor


Som fullstack-udvikler vil du få indflydelse på den videre udvikling af vores ”Production Software Platform” (MES).

Produktet er en af nøglekomponenterne i BAADER’s levering af fødevaremaskiner og komplette fabrikker globalt. Platformen indeholder hele ”pakken” med både back-end komponenter koblet op mod en MS SQL-database og front-end udvikling

En spændende stilling, hvor du hurtig får muligheden for at se egne produkter i drift, og hvor du med det rette drive og ambitionsniveau har mulighed for at vokse ind i næste trin på karrierestigen

Din nærmeste leder er udviklingschefen, som selv har mange års udviklingserfaring fra fødevaresektoren, og du bliver en del af et team, der udfører applikationsudvikling med fokus på best practice og agilitet.

Du får en konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsforsikring, frokostordning, massage-ordning, aktiv personaleforening med mange sociale aktiviteter. Hvad angår arbejdsforhold er vi til hybridløsninger.

Innovativ og struktureret udvikler med stærk softwareballast

Vi forestiller os, at du er Softwareingeniør, datalog eller tilsvarende med et højt teknisk niveau og stort erfaringsgrundlag. Du har vist dit talent gennem flere år inden for softwareudvikling, og du har stærke faglige kompetencer og interesse for design, udviklingsværktøjer og metoder samt gerne erfaring med SCRUM.

  • Højt teknisk niveau inden for C# .Net
  • Kendskab til Blazor og DevExpress (must have)
  • Kendskab til byggeservere, GitHub og Target Process
  • Kendskab til MSSQL
  • Kendskab til WebAPI, JavaScript, HTML, CSS, MQTT og SignalR
  • Gerne kendskab til Docker Container, React og TypeScript
  • Gerne flair for front-end udvikling/ useability
  • Solidt kendskab til unit-test

Vigtigst af alt er, at du ønsker at tage et ansvar, og har interesse indenfor ovenstående områder, og med den rette indstilling vil dine kolleger og virksomheden sikre den rette oplæring.

Ansvarsområde

Udover din rolle som udvikler deltager du også under design fasen og er derved med til at sikre den optimale implementering, hvor de funktionelle krav omsættes til ”rigtige” udviklingsopgaver med tilhørende test.

  • Sikre kvaliteten gennem design og udviklingsprocessen, inkl. release
  • Udvise teknisk lederskab, mentorskab og vejledning for teamets medlemmer
  • Ejerskab, vedligeholdelse og videreudvikle af test miljø til MES -platform
  • Medansvar for vores software byggemiljø og udviklingsværktøjer

”Det er både via din faglighed og din professionelle tilgang til opgaverne, at du skal opnå faglig respekt og udfordre status quo. Men lige så vigtigt er det, at du er klar på det lange træk, og at du kan se nye veje og bidrage til vores allerede innovative miljø. Og så er det vigtigt, at du har fingeren på pulsen inden for det teknologiske område, og tager et medansvar”.

Et passioneret udviklingsteam

Din hverdag foregår blandt et passioneret hold udviklere med en vision om at digitalisere fødevareindustrien. Vi er på en spændende rejse med de nyeste teknologier i ryggen, og vores løsningsdesign udvikles via vores unikke metode ”det innovative fællesskab”, og i tæt dialog med kunder der sikrer, at netop vores software løser specifikke behov og udfordringer.

Udviklingsmodellen er på plads, og der arbejdes struktureret i teams, hvor den daglige styring foretages gennem SCRUM. Teamet har et selvstændigt ansvar for sine projekter, og som udvikler tager du et medansvar for produktets fremdrift og kvalitet, og med ansvaret følger indflydelse på produktets videre udvikling.

”Succeskriteriet er at du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab og du bliver en kompetent teknisk sparringspartner, der i fællesskab videreudvikler vores teknologiske platform til fremtidens produkter”

Work-life-balance

Din trivsel er vigtig, og vi mener at en sund balance mellem arbejde og fritid giver de bedste forudsætninger for et langt samarbejde kombineret med de rette tekniske udfordringer.

Ud over fleksibiliteten prioriteres en række personalegoder, fælles aktiviteter, alt i alt en god personalepakke der gør hverdagen lidt sjover.

Vi er en international virksomhed, hvilket giver nogle spændende muligheder for kortere rejser i forbindelser med projekter, herunder også udvikling i samarbejder med vore kollegaer i Lübeck og Hamborg. Derfor må du være indstillet på begrænset rejseaktivitet op til ca. 15 dage om året, hvor du er med til indkøring af egne nyudviklede produkter.

”Vi tror på frihed under ansvar med fleksibel arbejdstid og arbejdssted, og vi arbejder som udgangspunkt hjemme to gange i ugen, hvilket kan være nøglen til at få tingene til at hænge sammen privat og arbejdsmæssigt”.

Om BAADER

Som en del af BAADER Group fokuserer BAADER Logistix A/S, på at udvikle og drifte softwareløsninger indenfor Manufacturing Execution Systems MES og Manufacturing Information Systems MIS. Vores IT-systemer indsamler realtidsdata fra udstyr og hjælper vores kunder med at overvåge, analysere og styre deres produktion.

Siden etableringen som en selvstændig softwareenhed i BAADER Group, har vi været i konstant vækst, og haft stigende efterspørgsel på vore produkter og ydelser, hvor kvalitet og innovation er de primære elementer til vores succes.

BAADER er en af verdens førende inden for high-performance maskiner til fødevareindustrien. Mere end 1.400 mennesker på verdensplan bidrager til den bæredygtige succes.

Som teknologisk leder, udvikler vi maskiner, systemer og fuldautomatiske procesløsninger til fisk og fjerkræindustrien. BAADER er repræsenteret af datterselskaber, forhandlere, agenter og servicecentre mere end 70 steder i verden.

https://www.youtube.com/watch?v=eRWp6ClhBZI

Vi ser frem til din ansøgning og dit CV til nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Michael Hansen på tlf. 41 21 07 54.

BAADER Logistix A/S Att. Jette Moos Pedersen
Mrk: Softwareudvikler C#.net
Sindalsvej 44, 8240 Risskov

blxinfo@baader.com
www.baader.com

Gem job