Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Cisco net­værks­spe­ci­a­list – form vores frem­ti­di­ge net­værks­stan­dard

  • Vil du arbejde med de nyeste netværksteknologier og cutting-edge Cisco-løsninger?
  • Er du hjemme i Cisco, og har du lyst til at fremtidssikre en global netværksstrategi, der inkluderer 50 globale sites?

”Det bliver ikke mere spændende end det her. Du arbejder inden for et højt prioriteret område for forretningen i tæt samspil med en masse gode og humoristiske kolleger,” siger Peter Rechnagel, Head of Infrastructure & Support.

Kom og bliv en del af AVK – en global markedsleder inden for ventiler og brandhaner. Vi arbejder hver dag for at undgå vandspild og give flere mennesker adgang til rent drikkevand.

Et stærkt hold af specialister

Du bliver en del af Infrastructure & Support-afdelingen, der består af ca. 25 kolleger både lokalt og globalt. Vi varetager alt, hvad angår IT i AVK – netværkssupport, IT-udvikling og serverdrift til mere end 50 AVK-selskaber globalt. Afdelingen består desuden af servicedesks i Polen og Malaysia, 2 datacentre i Galten, og nye regionale hubs er på vej globalt.

En central rolle og en stærk IT-vækststrategi

Vi har en ambitiøs global netværks- og cloud-strategi, hvor du skal sikre, at alle AVK’s selskaber adopterer en fælles netværksstandard, som har et roadmap på 3-4 år.

Som en del af opgaven definerer du processer og procedurer, hvilket giver stor mulighed for indflydelse og for at sætte arbejdsmæssige rammer, der sikrer best practice. Målet er at skabe et stabilt netværk, der er beskyttet mod trusler og i overensstemmelse med relevante regler og standarder.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere at:

  • udføre sikkerhedsopdateringer og sikre et højt sikkerhedsniveau
  • sikre, at eksterne netværkskonsulenter arbejder ensartet globalt
  • deltage i udviklingsprojekter omkring designimplementering
  • bidrage til at opnå ISO 27001-certificering og NIS 2-kompliance
  • yde support på netværksincidents, der modtages fra service desk.

Stillingen giver dig mulighed for at have en hverdag i et udpræget Cisco-hus, hvor du vil arbejde med alt fra Cisco ASA og FTD-firewalls, Meraki, routere, Nexus og andre switches til PRTG-overvågning. Inden for sikkerhedssystemer vil du arbejde med Cisco DNA, FMC, ISE og WLC’s.

”Vi tilbyder løbende træning og mulighed for at udvikle din ekspertise og opbygge en solid karriere i en global virksomhed.” – Peter

Hyggelige traditioner og mindeværdige arrangementer

Vi har både en personale- og idrætsforening, der byder på alt fra gode sommerfester og ugentlige løbedage til hyggelige juleafslutninger, hvor vi ønsker hinanden et rigtig godt nytår. Derudover tilbyder vi en meget attraktiv bonusordning.

Klar til at tage ansvar?

  • Du har god erfaring fra en lignende rolle med implementering, drift, vedligehold og service af netværk, gerne på CCNP-niveau.
  • Du er selvkørende og ikke bange for at tage ansvar.
  • Du taler og skriver engelsk og gerne dansk.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link.

Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

Send CV’et hurtigst muligt, da vi indkalder løbende til samtale.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere om os
AVK udvikler og producerer ventiler, brandhaner og tilbehør. Deres produkter indgår i vitale infrastrukturer for rent drikkevand, sikker distribution af naturgas, effektiv håndtering af spildevand fra husholdninger og industri og ikke mindst brandbekæmpelse. Herudover har AVK i de senere år opdyrket et nyt marked inden for ventiler til procesvand i industrien.

Med en omsætning på kr. 6,6 mia. og mere end 4.500 medarbejdere fordelt på 90+ produktions- og salgsselskaber verden over er AVK en meget betydelig spiller i deres branche. Læs mere på www.avkvalves.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Kontaktperson

Jens Fog
Senior rekrutteringskonsulent
Mail: jfo@jobindex.dk


Tlf. 7245 9005

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job