Backend-programmør
MIBIT ApS vækster og søger til Vettigo, det fleksible IT-system til enhver dyrlægepraksis, en erfaren backend-programmør til bl.a. PHP-programmering, JavaScript etc.
Virksomheden, stillingen og produktet
Virksomhedens danske afdeling og hovedkontor er beliggende i Svendborg på Fyn. Der er i dag ansat 12 medarbejdere.
MIBITs kerneprodukt er IT-systemet Vettigo, der er et "all in one" IT-system til både små og store dyreklinikker. Systemet forhandles i Danmark og Norge, og videreudvikles og serviceres i Danmark.
Vettigo er dyreklinikkernes it-system, som indeholder faktureringsmodul, journalføring, kalenderstyring, kundeoplysninger m.v. Det er således klinikkens centrale it-system, og kan integreres efter behov til eventuelle øvrige IT-systemer.
Faglige kvalifikationer
Som MIBITs nye programmør vil du være en nøgleperson i udviklingsteamet, som består af fire personer. Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejder i virksomheden og med partnere og kunder for at skabe de bedste løsninger til vores kunder.
Du har:
- Erfaring med PHP og MySQL, HTML, css, Javascript
- Evnen til at arbejde selvstændigt og i et team
- God problemløsningskompetence
- Gerne erfaring som projektleder, f.eks. scrum master el.lign.
- Gerne erfaring med serveropsætning med ansible
- Gerne erfaring med udformning af kravspecifikationer
Vi er i gang med en større modernisering af kodebasen bag Vettigo og det forventes, at du deltager i dette på en konstruktiv og professionel måde.
Personlige kvalifikationer
Du har gerne bopæl i nærheden af Svendborg. Har du ikke det, forventes det, at du er minimum 3 dage på kontoret om ugen, så du bliver en integreret del af det faglige og sociale fællesskab.
Du har lyst, og ikke mindst kompetence til, at arbejde meget selvstændigt, og du brænder for at være med til at videreudvikle produktet.
Vi har et lille, men hyggeligt miljø og der er højt til loftet og gode muligheder for at præge arbejdet og produktet. Så stillingen er ideel for en person, der gerne viser initiativ og som ser en værdi i at have bred indflydelse på udviklingen af produktet.
Du taler og skriver ubesværet dansk.
Yderligere information
Rekrutteringsprocessen håndteres fortroligt af lemo-recruitment ApS.
Er du nysgerrig på denne meget spændende mulighed, og ser du et muligt match imellem dine personlige jobønsker og stillingens krav, så kontakt os og lad os starte dialogen.
Henvendelser vedrørende stillingen rettes til lemo-recruitment ApS, Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776 eller mail mm@lemo-recruitment.dk.
Ansøgning
Vi ser frem til snarest muligt, og senest den 15. september 2024, at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.
Da der vægtes diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.
Bemærk, at der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt.
OBS! Desværre oplever vi indimellem, at svarmails fra os havner i spamfilteret. Vær derfor venligst opmærksom på det, hvis du mod forventning ikke modtager et svar fra os.