Service Delivery Manager til Danmarks nye sig­nal­løs­ning


Er du den fødte koordinator med struktur og overblik i dit arbejde? Trives du i en rolle som problemknuser og kan du skabe resultater?

Vi søger en Service Delivery Manager, der trives i en alsidig rolle med ansvar for løsning af opgaver inden for et bredt spektrum og med mange grænseflader i organisationen. Her er mulighed for at arbejde i en del af Banedanmark, der er midt i en digital transformation, hvor vi indfører banebrydende teknologi med formål at revolutionere styringen af togtrafikken. Som en del af Banedanmarks nye signalprogram introduceres tre nye store IT-systemer, som tilsammen dækker hele Danmark, og som vi i sektionen Signalling Operations monitorerer og vedligeholder driften af.

Sektionen består af 6 teams med høj faglighed og et uformelt arbejdsmiljø med plads til at have det sjovt, en positiv tilgang til arbejdet og stor indflydelse på forretningen. Alle teams består af jernbanespecialister, jurister, analytikere og folk med indgående kendskab til forretningen i Banedanmark. Som Service Delivery Manager indgår du i teamet Operational Business Support, som er ansvarlig for koordineringsaktiviteter på tværs af sektionen samt overfor vores kunder og leverandør.

Procesoptimering og tværgående samarbejde

Signalling Operations er stadig en afdeling under opbygning. Derfor er det vigtigt, at du motiveres af en arbejdsplads i udvikling, hvor rammerne er omskiftelige, og du vil spille en aktiv rolle i at definere de fremtidige processer. Der er flere Service Delivery Managers i teamet, som du vil skulle arbejde tæt sammen med om de respektive opgaver.

Da afdelingen er under opbygning, vil det også have betydning for opgaveporteføljen. Det må forventes, at opgaverne kan variere over tid, og i takt med sektionens udvikling vil Service Delivery Manageren få en tiltagende rolle i form af håndtering af kundeinteresser, forretningsbehov og spørgsmål.

Dine nuværende arbejdsområder vil være inden for emner som nedenstående:

  • Drive initiativer og sikre fremdrift på udvalgte projekter
  • Udarbejde analyser, rapporter og præsentationer
  • Procesoptimering herunder bidrage til udvikling og optimering af processer
  • Kvalitetssikre leverancer og processer
  • Sikre samarbejde med sektionens interessenter
  • Bidrage til budget- og fornyelsesoverblik
  • Bidrage til styring af Change Requests
  • Tovholder ved eksterne henvendelser
  • Løfte ad hoc-opgaver for sektionschefen

Det må forventes mere klassiske SDM-discipliner på sigt vil blive tilføjet til dine opgaver:

  • ITSM
  • Porteføljestyring
  • Kundens sparringspartner

Du er en systematisk, resultatorienteret og opmærksom kollega

Du er struktureret, kan kommunikere og bygge relationer, samt levere den gode oplevelse. Der er styr på detaljerne og overblikket. Du evner at håndtere flere samtidige opgaver, og kan bidrage både teknisk og organisatorisk.

Du er proaktiv i din opgaveløsning, og arbejdet bærer præg af kvalitet, præcision og ansvarsbevidsthed. Du holder aftaler og deadlines, og kan arbejde på flere opgaver sideløbende. Du har forståelse for IT-anvendelse, og kan formidle komplekse IT-tekniske koncepter. Du formår at fremskaffe den nødvendige information til løsning af opgaver, og bruger gerne dine opbyggede relationer i forretningen til understøttelse af dit arbejde.

Du har et stort personligt drive, og som person er du serviceminded og bidrager med personlig og faglig interesse i dine omgivelser. Du har evnen til at agere i en stor organisation med et komplekst systemlandskab.

Kan du genkende det vi leder efter? Så kan din nye arbejdsplads blive Trafiktårnet Øst ved Kalvebod Brygge i København hos Banedanmark – tæt på den offentlig transport ved Dybbølsbro Station samt den nyåbnede metro (Havneholmen). Her kan vi bl.a. tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og en god forståelse for den vigtige balance mellem arbejde og privatliv.

Erfaring og uddannelse

Din uddannelsesmæssig baggrund er sekundært. Vi forestiller os, at den rette kandidat har følgende kompetencer og erfaringer:

  • 3-5 års erfaring i en lignende rolle
  • Erfaring med projektledelse
  • Kendskab til ITIL
  • Erfaring med porteføljestyring
  • Evner styring af projektøkonomi
  • Vant til at arbejde med store mængder data og videreformidling heraf
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk på forhandlingsniveau
  • Interesse i at kvalitetsforbedre leverancer og processer
  • Erfaring med opbygning og pleje af kunderelationer
  • Erfaring og nysgerrighed på at forstå tekniske betegnelser og funktionalitet

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kasper Kronborg på mobil +45 27 12 52 58.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning og CV snarest.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” nedenfor og følger instrukserne.

Ansøgningsfrist: 17-09-2024.


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

bane.dk/Job-og-karriere

Gem job