AI – ML Studentermedhjælper til Billund Airport A/S
Er du IT-studerende med en passion for AI og Machine Learning? Kunne du tænke dig at arbejde i en dynamisk virksomhed og være en del af et team, der prioriterer medarbejdernes trivsel? Så er dette job hos Billund Lufthavn A/S måske noget for dig!
Om jobbet
Vi søger en IT-studerende til vores Digitaliseringsafdeling. Du vil få mulighed for at arbejde med spændende AI- og Machine Learning-projekter, og du vil være med til at løse praktiske problemstillinger ved hjælp af disse teknologier. Erfaring med procesforbedringer, vil også være et stort plus!
Dine arbejdsopgaver
Som vores nye AI-Studentermedhjælper vil dine opgaver blandt andet være:
- Samarbejde med AI-ambassadører i virksomheden og hjælpe dem med tekniske udfordringer indenfor AI-værktøjer og -processer
- Supportere Billund Lufthavns AI-ambassadørnetværk
- Bidrage til brugen af AI-værktøjer i lufthavnen
- Deltage i digitaliseringsprojekter
- Identificere nye AI-værktøjer til fremtidige procesforbedringer
- Generelt fremme brugen af AI-værktøjer i hele lufthavnen
Du vil også arbejde med at forbedre processer inden for forskellige forretningsområder som Sales, Customer Support og IT-servicedesk samt støtte strategien i IT- & Digitaliseringsafdelingen.
Dine kvalifikationer
- Du er i gang med en bachelor eller master indenfor IT og digitalisering
- Du har erfaring med AI og Machine Learning fra enten studiet eller et fritidsjob
- Du er nysgerrig på at forstå dine kollegaers arbejdsdag og se mulighederne for AI- og Machine Learning-understøttelse
- Du arbejder selvstændigt og er god til problemløsning
- Du har stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk
- Erfaring med konkrete AI- eller ML-værktøjer er en fordel
Om os
Du bliver en del af et velfungerende IT- & Digitaliseringsteam med 11 kompetente kolleger. Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til at planlægge din egen arbejdsdag og mulighed for at arbejde hjemme ca. 50 % af tiden.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Digital Transformation Lars S. Ellegaard på lse@bll.dk eller telefon 3010 2778. Læs mere om Billund Lufthavn på www.bll.dk.
Vilkår
Stillingen er en midlertidig ansættelse som forløber indtil du færdiggør dit studie. Vi forestiller os at du kommer til at arbejde 1-2 dage i ugen, på et løst aftalt timetal. Opstart hurtigst muligt
Søg nu
Vi screener og indkalder til samtaler løbende, og tillader os at tage opslaget ned, når vi har fundet rette kollega.
Søg nu ved at klikke på "Ansøg" nederst på siden.
Frist: 15-09-2024.
Billund Lufthavn
Vi skaber let adgang til og fra verden med direkte flyvninger til mere end 100 destinationer. Ni ud af ti af vores passagerer rejser til og fra udlandet, hvorfor vi med rette kan kalde os Vestdanmarks internationale lufthavn. Vi vil gøre det til en oplevelse at bruge Billund Airport. Det kræver, at vores engagerede og kompetente medarbejdere hver dag arbejder på at skabe de bedste rammer for vores passagerer. Det sikrer vi blandt andet ved at skabe optimale betingelser for flyselskaberne, charteroperatørerne og godstransportørerne, der skal levere ruterne til: Billund Airport - verden direkte.