Data Analyst med en Scrum Master i maven til udviklingsteam i Sydbank Aabenraa
Vi tilbyder
Brænder du for tal og data og trives du i krydsfeltet mellem data, analyse og softwareudvikling? Vil du anvende data til at gøre komplekse problemstillinger til simple løsninger for kunderne? Så har vi måske det perfekte job til dig i Sydbank.
Har du derudover lyst til at kombinere din dygtighed og interesse for data med muligheden for at hjælpe og udvikle teamet, så vil den rette person også have muligheden for at løfte rollen som Scrum Master i teamet.
Om jobbet
Vi søger en kompetent og gerne erfaren Data Analyst til ”Team OPST”, som er ansvarlig for at understøtte Sydbanks maskinrum og øvrige stabsfunktioner med egenudviklede løsninger, data og integrationer til forskellige tredjeparts systemer.
Du vil som vores Data Analyst blive primær sparringspartner på datasiden af vores løsninger og du vil derfor få en central rolle i udviklingen af løsninger til teamets kunder. Teamets kunder sidder i centrale funktioner i Sydbank og mange af dem på Sydbanks hovedkontor i Aabenraa. Dette danner grundlagt for et godt og tæt samarbejde i udviklingen af stærke løsninger til gavn for Sydbank.
Teamet er en del af område Digital Banking, og består, udover dig, af 5 andre udviklere og en Product Owner. Som nævnt kan den rette profil overtage rollen som Scrum Master for teamet. Rollen som Scrum Master vil indebære, at du skal være med til skabe rammerne for, at teamet kan levere optimalt. Samtidig vil det bl.a. være din opgave at facilitere de agile events i samarbejde med teamet og Product Owner, samt at identificere og adressere forhindringer der hæmmer teamets fremdrift.
Dine opgaver som Data Analyst vil bl.a. omfatte:
- løbende dialog med forretningsområderne omkring behov og ønsker og sparring omkring mulige dataløsninger
- data modellering
- opbygning og vedligeholdelse ETL Workflows
Om dig
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega er erfaren og dygtig enten inden for data-området eller som scrum master. Hovedvægten vil lægge på data delen, men vi hjælper gerne den rette profil på plads i både jobbet som Data Analyst samt som Scrum Master, hvis lysten er der.
Vi forventer, at du:
- du har en relevant videregående uddannelse – f.eks. cand.scient., cand.it, cand.merc.dat/it, datamatiker eller lignende
- kan oversætte forretningens ønsker til dataløsninger
- er erfaren bruger af MS SQL og også gerne SSIS
- er god og hurtig til at tilegne dig viden om domænet – i dette tilfælde bankdrift. Det vil være en stor fordel, hvis du kender til bankdrift i forvejen
Om os
Sydbank er Danmarks 3. største bank med en af Sønderjyllands største IT-afdelinger og en bred vifte af IT-funktioner. For dig betyder det gode langsigtede karriere- og udviklingsmuligheder. Vores størrelse giver et stærkt fagligt miljø, stor diversitet og unikke muligheder for faglig sparring.
Vi er et kompetent team som vægter høj faglighed, passion, trivsel og samarbejde højt. Du kan forvente stor frihed under ansvar og gode muligheder for at udvikle dig og tage ansvar. Som ny kollega hos os, vil vi gøre vores bedste for, at du får en god start. Du får et personaliseret introduktionsforløb, relevant uddannelse og god støtte fra dine kolleger og leder.
Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Anne Schmidt på tlf. 4232 9209 eller anne.schmidt@sydbank.dk
Ansøgningsfrist: Ansøg online senest den 23. september 2024, men send os gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 23-09-2024.
Reference:
2024-3239
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere