Senior integrationsudvikler til udviklingsteam
Vil du være med til at forme fremtidens teknologiske landskab hos AURA? Vi er på udkig efter en erfaren og engageret Senior Integrationsudvikler til at bidrage til vores systemlandskab sammen med vores nye udviklingsteam.
AURA står midt i en spændende digital transformation, hvor vi arbejder på at udskifte vores primære forretningssystemer med standardbaserede platforme, primært baseret på Microsoft-teknologier. Vi bruger clean architecture og modulære principper for at binde systemerne sammen, og der er derfor tale om integrationer, connectore, performance, sikkerhed mv. Af samme ombæring skal vi kunne vedligeholde eksisterende systemer indtil transitionen er gennemført.
Vi er et relativt nyt team, hvor værdier såsom at lykkedes sammen og hjælpe hinanden vægter højt.
Din rolle
Som Senior Integrationsudvikler bliver du en vigtig person i opbygningen af AURAs fremtidige systemlandskab. Du vil samarbejde tæt med vores Lead Developer og vores Senior integrationsudvikler om at udvikle og implementere løsninger samtidig med, at du bidrager til arkitektur- og design diskussioner sammen med resten af teamet.
Vi søger en person, der både har teknisk erfaring og er nysgerrig på de forretningsmæssige behov, samt hvordan man kan omsætte disse til konkrete IT-løsninger.
Teknologier og principper, du vil arbejde med:
- C# og .NET Core, Databaser (MongoDB, CosmosDB, MSSQL)
- Unit test, integration test, mocking (bl.a. xUnit, MSTest)
- Azure Cloud
- Clean code og clean architecture
- Dynamics 365 & Power Platform
- DevOps (boards, repos, pipelines, Bicep)
- Dependabot
- Microservices, distribuerede løsninger, design patterns
- Container apps, App services
Det er en fordel hvis du kender til Infrastructure as a Code, eventuelt til D365 landskabet (ift. integrationer op mod) og Azure.
Din profil
Vi leder efter en Senior integrationsudvikler, som:
- Er en holdspiller, der motiveres af at skabe succes i fællesskab.
- Har gå på måde og har lyst til at bidrage i løsningsbeskrivelser.
- Er drevet af at præge den teknologiske og arkitektoniske retning hos AURA.
- Har lyst til at arbejde med nye teknologier og lave løbende improvements.
- Trives med at samarbejde og indgå i dialog med forskellige forretningsområder.
- Har en systematisk arbejdsstil og er bekendt med agile metoder.
- Har en uddannelse som Datamatiker, Software Ingeniør, Datalog eller lignende – eller har opnået tilsvarende erfaring gennem praksis.
- Har erfaring med eller kendskab til de nævnte teknologier.
Vi tilbyder
AURA er et andelsejet energiselskab og lokalt forankret i det østjyske. Koncernen har eksisteret i 10 år og har i dag 350 ansatte. Virksomheden er dedikeret til at levere bæredygtige energiløsninger og stræber efter at være innovative og fremtidssikrede i deres tilgang til branchen.
Du vil indgå i et dynamisk arbejdsmiljø hvor du bliver en del af en organisation i udvikling. Her bydes visioner og ideer velkommen, og der er en generel høj trivsel blandt medarbejderne. Der er gode muligheder for faglig udvikling, ligesom du får gode muligheder for selv at udvikle og påvirke jobbet. Du kan forvente et positivt arbejdsmiljø med lyst til samarbejde på tværs af alle teams.
AURA har en god pensionsordning, sundhedsforsikring og en meget velfungerende personaleforening, der arrangerer mange sociale arrangementer.
Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Det primære arbejdssted vil være ved Viby Torv, 8260 Viby, men der vil være møder på AURAs andre lokationer i Odder og Galten.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Iulia Maria Jensen
IT-Teamchef
iumj@aura.dk
Arbejdssted:
Viby J
Ansøgningsfrist:
Løbende