Forretningsudvikler med pensionsbaggrund
Et spændende job hvis du kan lide pulsen i en driftsafdeling og har høje krav til kollegaskabet.
En pal er for mange bare den der lille stang, der griber ind i et tandhjul. I vores verden er PAL en forkortelse for PensionsAfkastbeskatningsLoven. Men hold bare fast i det der med tandhjulet. For vores nye PAL forretningsudvikler bliver netop tandhjulet mellem forretning og IT. Et tandhjul skal overføre kræfter og momenter, ændre udveksling, omløbshastighed eller bevægelsesretning. Og ja, det er lidt det samme du skal gøre, hvis du er den heldige der lander i jobbet som forretningsudvikler. Vi må hellere blive lidt mere konkrete:
Sikre stabile og pålidelige systemer og forstå vores kunder og deres behov.
Vores opgave er at levere fejlfri service til vores kunder, som er finansielle institutter, primært banker og sparekasser i Skandinavien.
Det kræver, at vi hele tiden er klar til at forholde os til lovændringer på pensionsområdet, projektleverancer, samarbejdspartnere og tvungne IT-opdateringer. Vi har løbende fokus på optimering og supporterer og opererer efter de mest effektive processer. Hele tiden med en værdiskabende kommunikation med vores kunder og leverandører. Det var indflyvningen – nu får du lidt detaljer:
En typisk uge i driftsteamet
- Fejlfinding, analyse og prioritering af sager fra vores kunder eller samarbejdspartnere.
- Forstå vores kunders reelle behov, definere brugerscenarier og ønsker til løsningen samt beskrive de forretningsmæssige problemstillinger til vores udviklere, både internt og eksternt.
- Være med til at teste, godkende nye funktioner, koordinere og sikre kvalitet i vores releases.
- Brugersupport af vores systemer og udarbejdelse af vejledninger.
- Sikre korrekt overtagelse af nye systemer og løsninger fra projekter og være en del af at hjælpe vores kunder godt i gang med de nye løsninger.
Thomas og teamet
Du kan glæde dig til en helt ekstraordinær onboarding. Vi kobler dig nemlig sammen med Thomas, der er PAL guru. Udover Thomas, som glæder sig til at få dig med ombord, er der resten af teamet, som har sat ord på hvorfor de trives godt i både jobbet og teamet:
”Der er plads til alle vores forskelligheder, stor faglig viden og masser af rum til udvikling”
”I teamet har vi alle stor indflydelse på hvordan opgaverne løses, og hvordan vi kommer i mål med opgaverne. Fælles planlægninger er én af vores superkræfter og vi er gode til at hjælpe hinanden”.
”Et team med høj faglighed og mange forskellige opgaver, som vi løser i fællesskab, men der er altid plads til et grin.”
Faglig viden inden for Pension og IT-tække
Om din baggrund er fra en kundevendt stilling som pensionsrådgiver eller om du har varetaget opgaver i en middle-/backoffice-funktion, er ikke det afgørende kort. Det vi leder efter, er en frisk kollega med et godt fagligt fundament og erfaring fra pensionsbranchen.
Ord som Diskvalificering, PAL, altså ikke det med tandhjulet, og TAE bør ikke være fremmede for dig.
Samtidig er det vigtigt at du motiveres af at levere en god kundeservice, nyder en travl hverdag og at du har din interesse inden for drift og lysten til at sætte dig ind i og forstå teknikken bag vores IT-systemer og udviklingsteknikker.
Som person tager du ansvar for dine opgaver og har fokus på at sikre en struktureret tilgang.
Samarbejde på tværs af forretningsområder og systemer er vores hverdag. Du skal kunne udfordre status quo og er typen, der foreslår nye ideer og processer.
Gode kolleger, gode vilkår og fleksible rammer
Du bliver tilknyttet vores hovedkontor i Ballerup og der er frihed under ansvar i jobbet med gode muligheder for selv at planlægge opgaverne.
Udover gode kolleger, stor indflydelse på din egen hverdag og muligheden for at blive en eftertragtet medarbejder internt i huset, får du også kompetencer, der på sigt kan føre til andre spændende karriereveje.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke og gode ansættelsesvilkår, en 36 timers arbejdsuge, 6. ferieuge, omsorgsdage og sundhedsforsikring, blot for at nævne nogle af fordelene. Og så bliver du en del af en moderne IT-virksomhed med mere end 700 medarbejdere og snart 60 år på bagen.
Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om jobbet og SDC, er du velkommen til at kontakte Teamlederen Tom på enten +45 24771769 eller TAN@sdc.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. En motiveret ansøgning er velkommen, men dit CV kan også stå alene. Vi skal nok få snakket om din motivation for jobbet, hvis du bliver kaldt til en samtale.
Yderligere informationer
SDC er et full-service IT-center, der udvikler fremtidens effektive bank-løsninger til millioner af bankkunder i hele Norden. Vi blev grundlagt i 1963, da en række små sparekasser gik sammen med en drøm om stordriftsfordele og digital bogføring. Og den drøm driver os stadig. ”En god bankoplevelse til en konkurrencedygtig pris”, kalder vi det i dag.
Kort fortalt tilbyder vi mindre og mellemstore pengeinstitutter i hele Norden effektive og brugervenlige IT-systemer. Det tværnordiske samarbejde gør os helt unikke – og gør os i stand til at arbejde med stordriftsfordele og dele udviklingsomkostningerne.
Vi er mere end 900 kolleger på kontorer i Ballerup, Warszawa og Bergen. Med fokus på vores interne værdier, ”Winning Together”, ”Professional” og ”Customer Oriented” arbejder vi hver dag for at indfri målene i 2025 Strategien, ”Execute Effective Banking”.
Læs mere på www.sdc.dk.