Data Scientist med fokus på in­fra­struk­tur og udvikling af modeller


Do you speak data? No, I speak Python.

Perfekt. Så er du scrollet til det helt rigtige sted i dit feed. Vi vil gerne låne 2 min af din tid til at overbevise dig om, at du skal være vores nye Data Scientist hos Danske Spil.

Vi vælger at gå på arbejde hver dag, ikke bare fordi vi skal, men fordi vi oprigtigt kan lide hinanden og trives i hinandens selskab. Vi er fagligt ambitiøse og fokuserede, men vi har også masser af grin og et fantastisk sammenhold. Vores dygtige Data Engineers sørger for al datatilrettelæggelse, så vi i Data Science kan fokusere på de reelle data science-opgaver og skabe værdi gennem vores arbejde og ekspertise.

- Trine Brandt, leder af Data Science

Velkommen til Data Science i Danske Spil

I vores Data Science-afdeling arbejder vi målrettet på at udvikle og forbedre vores modeller og infrastruktur for at sikre, at vi kan levere de bedste spil- og underholdningsoplevelser til vores kunder. Data Science er et team bestående af fire Data Scientists, en Tech Lead samt en Product Owner. Vi er en del af BI & Data Science-afdelingen med 20 kollegaer, der alle er bundet sammen af vores passion for data. Vores ambition er at levere state-of-the-art machine learning-løsninger inden for anti-hvidvask, identifikation af problematisk spilleadfærd og relevant kundedialog i vores produkt- og marketingafdelinger. Vi har et unikt datasæt både i omfang og kvalitet, og vi brænder for at bruge det aktivt til ansvarlige og fornuftige forretningsbeslutninger.

Lidt om dig, dit ansvar og dine opgaver

Vi søger en erfaren og samarbejdende Data Scientist, der kan tage ansvar for vores infrastruktur og udvikling af modeller i et scrum setup. Du trives med at arbejde sammen med dygtige kollegaer og er ikke bange for at dele din viden og lære fra dig. Kendskab til vores produkter er ikke et krav, men det er selvfølgelig en fordel, hvis du har hørt om Danske Spil.

Din profil:

  • Du har en stærk baggrund inden for data science og modellering.
  • Du ”taler” flydende Python.
  • Du har gode samarbejdsevner, en god portion nysgerrighed og erfaring med at arbejde i scrum setup.
  • Du har nogle års erfaring på arbejdsmarkedet indenfor Data Science.
  • Du har erfaring med machine learning i et cloud setup – gerne i Azure og/eller Databricks.
  • Du er stærk til MLOps – især CI/CD machine learning pipelines og container løsninger.
  • Du er en profil der ønsker at drive leverancer.

Dine opgaver:

  • Indgå i teamets arbejde med udvikling, drift og eventuelle bugs på vores prædiktive og generative modeller.
  • Ansvar for udvikling og vedligeholdelse af vores data science-infrastruktur.
  • Udvikling og implementering af nye modeller og algoritmer.
  • Analyse af komplekse datasæt og præsentation af resultater til ledelsen.
  • Indgå i dialog med både forretningen og tekniske medarbejdere om relevant data til specifikke problemer.
  • Kommunikere modellernes performance og bagvedliggende metode bredt i organisationen.
  • Arbejde iterativt og agilt med et ”Fail fast”-mindset.
  • Bidrage til optimering og effektivisering af vores data science processer.

Vil du være med til at underholde danskerne?

Vi læser ansøgninger igennem og indkalder til samtaler løbende, men deadline for at søge er til og med den 20. oktober. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Data Science Trine Brandt på tbra@danskespil.dk. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Majbritt Storm Lindegaard på masb@danskespil.dk.

Vi glæder os til at møde dig,

Hilsen dine nye teammedlemmer Philip, Hakan, Marie Louise, Jakob, Pia, Tryggvi og Trine

Gem job

Danske Spil A/S

Arbejdssted

Brøndby

Vigtige datoer

Indrykket:
27. september 2024
Ansøgningsfrist:
20. oktober 2024