Data Engineer med fokus på Da­ta­bri­cks


Du kender sikkert vores firmanavn og vores produkter, men ved du også, at Danske Spil er til glæde og gavn for hele Danmark? Vi bidrager hvert år til gode økonomiske rammer i dansk idræts- og foreningsliv. Hver en krone, vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund. At vi er til glæde og gavn gør os unikke. Vi er i liga med de store internationale spiludbydere, og konkurrencen om kunderne er benhårde. Derfor har vi brug for de skarpeste data-wizards, så vi kan få endnu mere ud af vores store mængder data. Lige nu har vi en ekstra plads på teamet – vil du have den?

Afdelingen

I dette job bliver du en del af BI & Data Science, en afdeling med 20 skarpe hoveder fordelt på to teams: BI &Data Science og Data Engineering. Vi er som enhed kendetegnet ved, at vi udover at være fagligt ambitiøse og dygtige til vores fag, nyder at møde ind hver dag og have et socialt sammenhold. Vi knuser data på hver vores måde og bruger hinanden, hvor vi er bedst – velvidende at vi leverer bedst som hold, når vi hver især gør en indsats.

Danske Spil er indehavere af Danmarks måske største webshop, og dertil kommer data fra alle terminalerne hos vores forhandlere. Vi håndterer både online og retail data i realtid og kan så snart en kupon er købt eller et spil er afgjort se data for salget på tværs af vores 18 brands, og selv dine forældre vil kunne relatere til vores data. Derudover vil du have en fantastisk icebreaker, hver gang du skal fortælle, hvor du arbejder – du kan i hvert fald godt forberede dig på at blive spurgt til kommende uges Lotto-tal, eller om du ved hvilken Quick julekalender der vinder millionen.

Teamet

Du bliver en holdspiller på vores BI-team med 20 kollegaer, der er dedikeret til data. For os er det altafgørende, at den dataindsigt, vi kan levere, giver et solidt fundament for de beslutninger, der skal sikre fortsat positiv udvikling i hele Danske Spil koncernen. Forbered dig på et team præget af konkurrencer, og der går ikke en dag uden højrøstede grin. Du kommer til at deltage i interne kagevæddemål, fredagsmorgenmad og innovative tekniske løsninger, og generelt en arbejdsplads med højt til loftet og mange events.

Jobbet

Vi har implementeret Databricks som vores primære dataplatform, og kører et data lakehouse som den centrale komponent i vores dataarkitektur. I denne rolle vil du være med til at optimere og videreudvikle vores lakehouse, så vi udnytter det fulde potentiale af vores data. Vi arbejder med scrum og agile, så du får lov til at strække benene på daglige standups sammen med resten af teamet. De agile principper tilpasser vi, så de passer til vores hverdag, ikke omvendt. Vi arbejder med scrum og agile, men vigtigst af alt bruger vi altid vores sunde fornuft og tilpasser agile principper, så de passer til vores arbejde.

Vi har mange snitflader ud mod de forskellige afdelinger i Danske Spil, hvor en af vores fornemmeste opgaver er at understøtte behovet for data og indsigter samt automatisering af dataleverancer. En naturlig del af rollen vil derfor også være at du bruger din ekspertise på afklarende møder med forretningen, hvor deres ønsker og behov skal oversættes til kode og implementering i lakehouset. Vi er i bund og grund data-ninja'er.

Det vi leder efter hos dig

  • En teamplayer der ved, at du kommer længere sammen med dygtige kollegaer.
  • Et data-geni med erfaring i at arbejde med større datamængder.
  • Du er nysgerrig og interesseret i at udvikle dine kompetencer yderligere.
  • Du finder det naturligt at være i tæt dialog med forretningen om deres ønsker og behov.
  • Du er måske interesseret i en eller anden form for sport eller e-sport.

Det er et kæmpe plus, hvis du:

  • Har erfaring med Databricks .
  • Har interesse for at kode i Python.
  • Har arbejdet med REST APIer og integrationer.
  • Har erfaring med streaming af data.
  • Har erfaring med Power BI.

Du får dobbelt plus, hvis du ovenikøbet kan sætte mere end et flueben i ovenstående lister.

Vi læser ansøgninger igennem løbende, men deadline for at søge er den 20. oktober. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Data Engineering Søren Klein på SOKL@danskespil.dk.

Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Majbritt Storm Lindegaard på masb@danskespil.dk.

Gem job