Dygtig Softwa­re­te­ster til vores IT-Team


Vil du være med til at digitalisere autobranchen?

Hos Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN arbejder vi målrettet på at modernisere og digitalisere autobranchen med innovative IT-løsninger.

Vi udvikler blandt andet kundestyringssystemet au2office, som anvendes af adskillige værksteder og brugtvognsforhandlere over hele Danmark. au2office er et webbaseret kundestyringssystem udviklet specifikt til frie autoværksteder og brugtvognsforhandlere i Danmark. Systemet samler alle nøglefunktioner i én platform, hvilket giver værkstederne mulighed for at effektivisere deres arbejdsgange og skabe større overblik.

For at sikre den fortsatte udvikling og kvalitet af vores systemer, søger vi en dygtig softwaretester til at styrke vores IT-team.

Om jobbet

Som softwaretester hos Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN, får du en nøglerolle i at sikre, at vores softwareløsninger lever op til høje kvalitetsstandarder. Du vil være ansvarlig for at planlægge, udføre og dokumentere testforløb samt bidrage til, at vores systemer fungerer fejlfrit og leverer værdi til vores kunder. Du vil arbejde sammen med dine kolleger i at sikre, at vores løsninger lever op til forventede standarder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udarbejdelse af testcases og testplaner
  • Udførelse af manuelle og automatiserede tests
  • Dokumentation og rapportering af fejl og forbedringsforslag
  • Tæt samarbejde med udviklingsteamet om kvalitetssikring
  • Bidrage til løbende forbedringer af testmetoder og -processer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med softwaretest (manuelt og/eller automatiseret)
  • Er struktureret og detaljeorienteret
  • Har stærke analytiske evner og opmærksomhed på detaljer
  • Har gode kommunikationsevner og trives med samarbejde
  • Har kendskab til testværktøjer og testmetodikker

Erfaring fra autobranchen er et plus, men ikke et krav.

Bliv en del af en nyskabende og danskejet virksomhed

CAC er ejet af C.A.C. Fonden, der yder støtte til danske samfundsgavnlige, kulturelle eller sociale formål. CAC har dermed et stærkt og langsigtet ejerskab. Koncernen har omkring 800 medarbejdere og omsætter for 1,5 mia. kr. årligt.

CAC Koncernen er kendetegnet ved en række stærke værdier: troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kollegaer og et inspirerende arbejdsmiljø. CAC tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, gratis fitness og særlige personaleaftaler.

Er du vores nye kollega?

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt og senest d. 31. oktober 2024 - Tiltrædelse snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt

Susanne Nielsen
Teamleder
8877 1677

Gem job