IT-konsulent


Kunne du tænke dig at spille en central rolle i bankens IT-afdeling og være med til at understøtte afdelingens arbejde med compliance, cybersikkerhed og projektstyring? Så har du nu chancen for at blive en vigtig spiller på et stærkt hold.

Bliv en vigtig spiller på et stærkt hold

Som IT-konsulent bliver du en vigtig tovholder for IT-sikkerhed og -projekter i banken. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både IT-chefen og med de tre teams, som afdelingen er organiseret i: drift, systemanvendelse og BI & automatisering. Dine nye kolleger har en god blanding af kompetencer, som supplerer hinanden rigtig godt i en hverdag, hvor vi har fokus på stærkt teamarbejde, vidensdeling og sammenhold.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Hjælpe IT-chefen i forbindelse med IT-sikkerhed og complianceopgaver
  • Indgå i IT-projektarbejde, herunder projektstyring og bred IT-projektledelse
  • Opfølgning og opdatering af forretningsgange, styredokumenter og arbejdsbeskrivelser samt sikring af IT-afdelingens datastruktur inden for afdelingens tre teams
  • Opfølgning og planlægning af beredskabstest
  • Arbejde med IKT-området af DORA

Hvem er du som kollega?

Vi drømmer om at få en kollega på holdet, der har stor teamforståelse og er god til tage styringen på opgaver, men som samtidig er god til at samarbejde på tværs af projekter og teams. Du kommer med godt humør og gåpåmod og er god til at strukturere og holde overblik over dine arbejdsopgaver. Din baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra lignende stilling, eller at du har en kandidatgrad inden for et IT-område og ønsker at bringe dine digitale og kommunikative evner og forståelse i spil i en bank.

Andelskassen som arbejdsplads

Du kommer til at arbejde i en bank, der tror på, at alle har brug for gode relationer. Som kollegaer er vi hinandens vigtigste relationer i løbet af arbejdsdagen. Vi deler viden, spiller hinanden gode og sætter en ære i at være imødekommende over for hinanden. Det er vigtigt. For et job er ikke bare et job. Det er vigtige timer, som skal give energi og værdi. Vores organisation er opbygget med en flad struktur og korte beslutningsveje. Og så har vi i marts 2024 fået målt vores arbejdslyst. Vi ligger langt over danskernes arbejdslyst generelt – og det er vi faktisk ret stolte over.

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag.

Vil du vide mere om banken eller stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Niels Mørch-Christensen på tlf. 87 99 30 51 eller HR-partner Marlene Fabricius Jepsen på tlf. 87 99 30 78.

Gem job

Danske Andelskassers Bank A/S

Arbejdssted

Tjele

Vigtige datoer

Indrykket:
11. november 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Ansættelsessted:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid