Studiejob som Developer


Vi har masser af spændende opgaver foran os, og vi søger derfor nye talentfulde software-studerende til vores teams i København eller Aarhus.

Studiejob i ambitiøst it-konsulenthus

Som studentermedhjælper hos Immeo kommer du ikke til at kede dig. Du bliver tilknyttet et af vores mange spændende projekter, og du kommer til at løse opgaver for vores kunder på lige fod med vores fuldtidskonsulenter. Opgaver, som du oftest først ville få lov til at prøve kræfter med som færdiguddannet. Og jo dygtigere du bliver, jo mere ansvar får du.

Få sparring

Hos Immeo arbejder vi projektorienteret, og du kommer aldrig til at sidde alene med de udfordringer, der er, når vi udvikler moderne digitale løsninger. Det er en topprioritet for os, at du altid har nogen at sparre med, og at du får mulighed for at lære af branchens dygtigste indenfor digital forretningsudvikling, frontend-udvikling, systemarkitektur, avanceret backend-udvikling og integration, så vi kan hjælpe med at udvikle dig og dine kompetencer.

Fredagsøl og mange andre sociale arrangementer

Du bliver en del af et miljø, hvor vi har en uformel omgangstone, og hvor vi vægter det sociale højt. Vi planlægger et social arrangement hver måned, som kan være alt fra mountain bike i skoven, brætspilsaftener, diverse smagninger til casino night. Også her kan du få indflydelse og ansvar ved at komme med dine forslag til næste arrangement.

Vi har flere ansatte, som begyndte deres karriere i et studiejob hos os. Så hvis du kan se dig selv i rollen som konsulent efter studiet, så står vi klar til at tage hånd om din udvikling og følge op undervejs.

Læs her hvad Joel fortæller om at have et studiejob som developer i Immeo.

Hvem er du?

  • Du har drive. Vi vil være de bedste til digitalisering, og vi tænker, at du vil det samme.
  • Du kender til .NET-platformen. Vi forventer ikke, at du er ekspert, men du har måske lavet projekter i .NET og C#, som du kan fortælle os om?
  • Du brænder for at lære af de bedste. Du kommer til at arbejde sammen med branchens dygtigste, og har du spørgsmålet, kender de svaret.
  • Du studerer datalogi, softwareudvikling, it eller lignende på kandidatniveau. Vi forestiller os, at du kan arbejde 2-3 gange om ugen. Vi tager selvfølgelig højde for dine eksamensperioder.

Husk at vedhæfte karakterudskrift, når du ansøger. Angiv også gerne i din ansøgning, om du søger en stilling i København eller Aarhus.

Gem job

Arbejdssted

København eller Aarhus

Vigtige datoer

Indrykket:
25. november 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Studiejob
Ansættelsessted:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Deltid