IT-Supporter til globalt og dynamisk miljø


Scan Global Logistics, en af Skandinaviens største globale transport- og logistikvirksomheder, søger en engageret og serviceminded IT-Supporter til vores supportteam på vores hovedkontor i Hvidovre.

Vi leverer IT-løsninger til vores mange kontorer globalt, og vores IT-supportere har en bred kontaktflade både nationalt og internationalt. Du bliver en del af IT Operations teamet, som består af medarbejdere indenfor support, server og netværk. Du bliver den første kontakt for vores brugere og får en bred berøringsflade.

Vores dagligdag er udfordrende IT-support, hvor vi arbejder med alt der kører på computere, og vi kan lide det.

Om jobbet

  • Support af interne brugere via telefon, personligt og servicedesk system.
  • Opsætning, konfiguration og fejlsøgning af computere, software, printere og telefoni.
  • Brugeradministration, håndtering af brugeroprettelser samt offboarding.
  • Indkøb og håndtering af hardware og software.
  • Vedligeholdelse og oprettelse af vejledninger og IT-dokumentation.
  • Sparring og samarbejde med 2. level support.
  • Deltagelse i forskellige mindre IT-projekter.

Om dig

  • Har en relevant uddannelse som IT-supporter eller datatekniker.
  • Har praktisk erfaring med installation og fejlsøgning på PC og Microsoft-produkter.
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk og forstår norsk/svensk.
  • Har gerne kørekort til personbil.

Vi tilbyder dig

I SGL er vores vigtigste aktiv vores medarbejdere, derfor har vi stor fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Vi arbejder for at fremme en kultur, hvor ”respect, integrity, entrepreneurship & fun” er en del af vores fælles hverdag, og udgør vores DNA – men også den måde vi tilgår vores samarbejdspartnere og kollegaer på.

Du får en alsidig hverdag med udfordrende opgaver inden for bl.a. Microsoft teknologier (Active Directory, Outlook, Teams, Office365), Remote Desktop, printere og Jira platform. Vi lægger vægt på personlig og faglig udvikling og giver dig mulighed for at præge både din rolle og afdelingen. Der kan desuden være rejseaktivitet i Skandinavien.

Ansøgning

Ønsker du at komme i betragtning til stillingen, så send din ansøgning via vores rekrutteringsformular. Vi forventer at indkalde til samtaler løbende.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte Albiona Blakaj, IT Team Lead - EMEA, på telefon +45 5170 7062.

Besøg også www.scangl.com.

Gem job

Scan Global Logistics

Arbejdssted

Hvidovre

Vigtige datoer

Indrykket:
28. november 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Ansættelsessted:
On-site
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid