Cloud Engineer


I Center Denmark er vores mål at sætte fart på den grønne omstilling! Vores ambition er at understøtte bæredygtig udnyttelse af al den energi (el, vand, varme og gas), som er tilgængeligt i energisystemerne i Danmark ved hjælp af vores dataplatform og digitale teknologier. På den måde får alle forbrugere en stabil og økonomisk energileverance, samtidig med, at vi som samfund når de grønne målsætninger.

Vi står midt i en større introduktion af ny funktionalitet i vores platform, der samler, forædler og udstiller data på tværs af forsyningssektorerne. I den forbindelse søger vi en Cloud Engineer, der kan drifte vores eksisterende private cloud setup, men som også kan hjælpe os med at starte op på anvendelse af public cloud providers, da vi arbejder mod et hybrid setup.

Rollen

Vi bygger vores platform op ved brug af open source software og egenudviklede microservices til at binde dem sammen. Vi hoster alt i vores egen private cloud på en blanding af virtuelle maskiner og fysiske linux servere, som opsættes via Ansible. Vi står bl.a. overfor at skulle opsætte et kubernetes cluster med tilhørende CD-pipelines ved en public cloud provider, som kan integrere med vores eksisterende infrastruktur. Udover vores microservices, er vores platform også afhængig af en række open source teknologier som bl.a. Kafka og Postgres.

Dine daglige opgaver vil inkludere:

  • Drift og opsætning af cloud infrastruktur
  • Opsætning og vedligehold af monitorering samt proaktivt ageren for at sikre høj oppetid
  • Sikre udviklere har nemt ved at teste, udrulle og monitorere microservices
  • Drift af kubernetes cluster og tilhørende CD-pipeline
  • Opsætte krypteret netværk mellem services og brug af vpn

Vores nye kollega

Vi forventer, at du har en relevant IT-uddannelse. Du kan have flere års erfaring eller være helt nyuddannet. Det vigtigste er dine tekniske kompetencer, din personlighed samt din motivation til at tilegne dig ny teknisk viden. Såfremt du er nyuddannet eller med kortere erfaring, vil vi selvfølgelig stille den nødvendige træning til rådighed.

Sproget på kontoret er dansk, men da vi ofte har kontakt med internationale partnere, er det nødvendigt, at du har gode kommunikationsevner i både dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Vi tilbyder dig

Center Denmark ønsker at være en dynamisk arbejdsplads, hvor mennesker har lyst til at bidrage til at nå vores mål og hvor alle føler sig trygge i et stærkt socialt miljø. Det ligger os meget på sinde at skabe rammer, som understøtter trivsel, motivation, sundhed og høj energi. Dette omfatter blandt andet:

  • Fleksibilitet i planlægning af arbejdstiden, så du kan få din hverdag til at gå op.
  • En arbejdsplads i flotte omgivelser med udsigt over Lillebælt
  • En arbejdsdag med fokus på sundhed og et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer daglige gåture i arbejdstiden og betalt fitness-abonnement i fritiden.
  • Et socialt team med onsdags-rundstykker, fredagshygge og frivillige sociale events efter arbejdstid.
  • God konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsordning, fri internet og andre fordele som god kantine og frugtordning.

Ansættelsen er baseret på vores kontor i Fredericia og du vil indgå i et selvledende team med tæt samarbejde på tværs af hele holdet og med de øvrige teams i selskabet. Det daglige samarbejde koordineres med Product Owner, Team Architect og Scrum Master. Holdet har reference til selskabets direktør.

Ansøgning og forløb

Ansøgninger behandles løbende, og startdato er når det passer dig. Vi afholder indledende samtaler løbende og derefter opfølgende samtaler. Imellem de to samtaler vil der være kognitiv og personlighedstests, samt en mindre faglig opgave, der skal forberedes.

Vi ser meget frem til at læse din ansøgning og lære dig at kende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Software Developer, Claus Priisholm på tlf. 30 63 00 75 eller Direktør, Søren Skov Jakobsen på tlf. +45 2340 8612. Vi behandler alle ansøgninger lige og opfordrer alle til at ansøge uanset etnicitet, kulturel baggrund, køn og alder.

Gem job

Center Denmark Fonden

Arbejdssted

Fredericia

Vigtige datoer

Indrykket:
29. november 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Ansættelsessted:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid