Er du vores nye Microsoft 365 spe­ci­a­list, der vil skabe værdi hele vejen fra behov til løsning?


Vil du også helst være en del af IT-konsulenthus hvor:

  • du får alle fordelene ved en mindre arbejdsplads med 30+ kolleger – hvor beslutninger kan træffes hurtigt
  • sparring, gode diskussioner og videndeling altid er inden for rækkevidde, fordi dine fagligt skarpe kolleger kun er et par skærme væk
  • vi går op i at være på forkant med den nyeste teknologi og fremmer kontinuerlig læring og udvikling gennem seminarer, webinarer og løbende uddannelse

Lokalt IT-konsulenthus hvor nærvær og innovative løsninger går hånd-i-hånd

Bluebyte er det største lokalejede IT-konsulenthus i Esbjerg, og vi er mestre i at levere skræddersyede IT-løsninger, der omfatter alt fra hosting og support til IT-sikkerhed og Microsoft 365.

Din nye hverdag udspiller sig hovedsageligt fra vores kontor. Har du brug for en hjemmearbejdsdag, planlægger du selv det, men vi er på kontoret størstedelen af tiden. Det er her tingene sker – og her vi kan sparre om udfordringer eller få et godt grin ved kaffemaskinen.

Det er vigtigt for os at kende menneskene bag vores medarbejdere. Vi har fx personprofiler på alle, som gør, at vi kender hinandens præferencer og reaktionsmønstre. Vi gør også en del ud af, at der er tid til både sparring og socialt samvær. Der er også flere medarbejdere, som mødes udenfor arbejdstid, hvor de ses til alt fra et slag padel-tennis til en gameraften

Dennis Hansen, direktør og grundlægger

Du bærer kunden igennem fra opstart til teknisk gennemførelse

Dit gennemgående fokus er at planlægge og gennemføre projekter for vores kunder. Du er med i hele processen, fra behovsanalyse og planlægning til teknisk gennemførelse og kommunikation. Du får en fast base med kunder, som du bliver kontaktperson for, og som du dermed lærer godt at kende.

Derudover kan du også blive hevet ind til projekter på tværs af kunder, hvor du assisterer andre kolleger. Hvordan vægtningen med at deltage i tværgående projekter og have din egen portefølje af kunder bliver, kan du selv have indflydelse på – alt efter din interesse og erfaring.

Kort fortalt bliver nogle af de primære opgaver, du kan se frem til at:

  • identificere kundebehov og udarbejde løsninger
  • planlægge og lede implementeringer
  • stå for den tekniske implementering af løsninger
  • følge op på og evaluere projekter
  • yde teknisk support og sparre med kollegaer

Teknologimæssigt arbejder vi med bl.a. Microsoft 365 (Modern Work og Security), Microsoft Azure, Microsoft Windows Server (2016, 2019 og 2022), generelle serverroller (AD, DNS, DHCP, RDS, IIS, SQL, hypervisor), netværk (firewall, switch, Wi-Fi, VPN, MPLS) samt scripting (PowerShell, Batch).

Du er velbevandret i 365-miljøet – og derudover:

  • har du arbejdet professionelt med både opsætning, implementering og drift af 365-løsninger
  • tager du ansvar for at komme i mål med opgaverne
  • har du måske en Microsoft 365-certificering, eller ønsker at få den - så sørger vi for det
  • trives du bedst som en del af et hold – og i et tæt samarbejde med kolleger og kunder
  • bor du i regionen og har sikkert egen bil

Din lønpakke

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pension (inkl. sundhedsordning), frokostordning, teambuilding og personlig udvikling.

Sådan søger du

Klik på ’Ansøg’, og send os dit CV. Du er også meget velkommen til at kontakte Frank Helbo på fh@bluebyte.dk, hvis du vil høre mere om jobbet eller har spørgsmål. Vi kalder til samtale løbende, så hold dig ikke tilbage med at søge, hvis du synes, jobbet lyder spændende.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Lær Bluebyte bedre at kende

Bluebyte er en førende leverandør af IT-outsourcing og innovative IT-løsninger til små og mellemstore virksomheder i Danmark. Grundlagt i 2005, har vi gennem årene udviklet os til at blive det største lokalt ejede IT-konsulenthus i Esbjerg, med over 30 dedikerede medarbejdere.

Vi specialiserer os i at levere skræddersyede IT-løsninger, der omfatter alt fra hosting og support til IT-sikkerhed og Microsoft 365. Vores mission er at tage fuldt ansvar for vores kunders IT-behov, hvilket giver dem frihed til at fokusere på deres kerneforretning. Med vores omfattende erfaring og ekspertise sikrer vi, at vores kunders IT-infrastruktur er pålidelig, sikker og fremtidssikret.

Hos Bluebyte prioriterer vi kundetilfredshed højt, hvilket afspejles i vores personlige og lokale support. Vi tilbyder proaktiv overvågning og vedligeholdelse døgnet rundt, så vores kunder kan sove roligt om natten, velvidende at deres IT-systemer er i gode hænder.

Bliv en del af Bluebyte og oplev en arbejdsplads, hvor vi værdsætter innovation, kvalitet og et stærkt fællesskab. Vi er altid på udkig efter nye talenter, så hvis du brænder for IT og ønsker at være en del af et dynamisk team, opfordrer vi dig til at holde øje med vores karriereside for nye jobmuligheder.

Gem job

Bluebyte ApS

Arbejdssted

Esbjerg V

Vigtige datoer

Indrykket:
7. januar 2025
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke muligt
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid