
Tekniker – supportér betalingsløsninger til havne og campingpladser
Vil du være en del af supporttemaet bag kulissen, der sørger for, at det IT-tekniske bare spiller på havne og campingpladser verden over?
- frie rammer til at forme din dag – du får masser af medbestemmelse
- mulighed for at dygtiggøre dig inden for el, teknik og SQL
- gode kolleger og en chef, der altid har din ryg.
TallyKey – lille virksomhed, der skaber store resultater
Hos TallyKey i Holstebro udvikler og producerer vi forsyningssøjler med betalingsløsninger til havne og campingpladser i et elegant design af høj kvalitet. På den måde sørger vi for, at vores kunder kan byde deres gæster velkommen med nem og hurtig adgang til el, vand og andre faciliteter.
I 30 år har vores produkter bevist deres værd: med flere end 2.200 marinaer og campingpladser kloden over, har vi over 75.000 standere i drift. Det er vi stolte af. På den nordvestjyske måde, forstås.
Du supporterer vores kunder
Som vores nye datatekniker bliver du en del af vores Global Support-team med 3 kolleger og vores leder, Ivan. Sammen varetager vi alt det driftstekniske i TallyKey, dvs. den software og hardware, som vores danske kunder og internationale forhandlere bruger.
"Vi har et nært forhold til vores kunder, og vi er på fornavn med de fleste – og de er på fornavne med os", fortæller support manager Ivan Juul Simonsen.
Vi sørger for at lære dig godt op, så du føler dig helt tryg ved at møde både kunder og forhandlere – her kaster vi ingen ud på dybt vand.
Det betyder, at du især:
- opsætter PC’er for kunderne, opretter adgangskort m.m.
- træner vores danske kunder i vores software – det gør du online
- supporterer kunderne online med el på forsyningssøjlerne – vi lærer dig op i det it- og el-faglige
- hjælper vores internationale forhandlere med tekniske afklaringer i forbindelse med idriftsættelse
- slår op i vores SQL-databaser mhp. at lave integreringer – fx mellem kundens egne regnskabsprogrammer og vores Tallyweb-software.
Du indgår i vores vagtordning, som vi har fra kl. 8-22 i højsæsonen. Opkaldene er dog ikke mange, og du kan altid klare en sag hjemmefra med din PC – du behøver ikke køre ud til kunden. Hver vagt giver naturligvis en god aflønning. I fordeler selv vagterne mellem jer i teamet – typisk tager vi en uge ad gangen, men det kan vi justere efter behov.
Moderne arbejdsplads med plads til fordybelse og dialog
Du får din hverdag på vores kontor i Holstebro. Og selvom vi bruger hinanden til sparring og videndeling, er her også ro til at fordybe sig.
Vi har en åben og ærlig dialog, og opstår der problemer, er vi ikke bange for at indrømme vores fejl – for på den måde bliver vi hele tiden bedre. Derudover får du fleksibilitet i din hverdag og mulighed for hjemmearbejde.
Du er stærk i IT og datateknik
- Du har erfaring med SQL
- Du interesserer dig for el, teknik og software og har lyst til at dygtiggøre dig i det
- Du kan uden problemer begå dig på dansk og engelsk
"Hos vores internationale forhandlere er det typisk håndværkere, du taler med – og de taler et engelsk, der er til at forstå. Så det skal du ikke være nervøs for," fortæller Ivan.
Nysgerrig?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 72 45 90 74.
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.
CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kontaktperson
Jens Frederik Wang
Tlf. +45 7245 9074
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.