DevOps Engineer
Vil du være med til at skabe vores fremtidige infrastruktur?
Vi leder efter en dygtig og innovativ DevOps Engineer til vores team i en specialiseret softwarevirksomhed, der udvikler software til forlagsbranchen i Norden. Du vil komme til at styre og automatisere infrastrukturen og sikre skalerbarhed, høj tilgængelighed og IT-sikkerhed. Du skal have indgående kendskab til Red Hat-baserede Linux-systemer og samtidig erfaring med Oracle-databaser og Cloud-platforme (gerne Oracle Cloud Infrastructure).
Jobtype
Sted: Albertslund, Danmark
Type: Fuld tid
Primære ansvarsområder
Som en nøgleperson i vores team vil du have ansvar for at sikre optimal drift, vedligeholdelse og udvikling af vores IT-infrastruktur og databaser. Dine primære opgaver er:
- Linux-systemadministration: Styre og optimere Red Hat-baserede Linux-systemer for at opnå høj performance, skalerbarhed og robusthed.
- Oracle Cloud Infrastructure (OCI): Arbejde med design, implementering og drift af løsninger i OCI for at sikre skalerbarhed, pålidelighed og omkostningseffektivitet.
- Administration af Oracle-databaser: Sikre høj tilgængelighed, håndtere backup og gendannelse samt optimere databaseperformance.
- Datasikkerhed og systemhærdning: Implementere best practices for datasikkerhed, herunder patch-management og sikring af systeminfrastruktur.
- Overvågning og fejlhåndtering: Bruge AI/ML-værktøjer til at overvåge systemperformance, identificere fejl og forbedre DevOps-processer.
- Automatisering og konfigurationsstyring: Udvikle og vedligeholde automatiseringsscripts og -processer ved hjælp af værktøjer som Ansible og Terraform.
- CI/CD og implementering: Sikre en effektiv og automatiseret pipeline for applikationsudrulning gennem CI/CD-værktøjer.
Disse ansvarsområder kræver en struktureret og proaktiv tilgang for at sikre kontinuerlig forbedring og stabil drift af vores IT-infrastruktur.
Kvalifikationer og kompetencer
- Erfaring med cloud-infrastruktur: Fortrinsvis Oracle Cloud Infrastructure (OCI), men også andre cloud-miljøer som AWS og Azure.
- Ekspertise i Linux-administration: Omfattende erfaring med Red Hat-baserede systemer som RHEL og Oracle Linux.
- Oracle-databasekompetencer: Dybtgående kendskab til backup, gendannelse og strategisk planlægning af nødgendannelse.
- Automatisering med Ansible: Solid erfaring med konfigurationsstyring og automatisering af infrastruktur.
- Best practices i forhold til sikkerhed: Indgående forståelse af sikkerhed, herunder patch-management, sårbarhedsovervågning og systemhærdning.
- AI/ML i DevOps: Kendskab til værktøjer og teknikker til prædiktiv vedligeholdelse, automatiseret overvågning og procesoptimering.
- Terraform: Kendskab til infrastrukturopsætning og -styring med Terraform.
Vi tilbyder
Et attraktivt arbejdsmiljø med ambitiøse softwareudviklere og konsulenter, som har stor viden om forlagsbranchen. Vi er en mindre virksomhed med en lang historie, og som lige nu tager hul på et nyt kapitel. Derfor vil du sammen med os opleve både en etableret virksomhed og en kultur, hvor der er kort vej til indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på vores slutmål. Du vil opleve en høj grad af autonomi i dit daglige arbejde, fleksibel arbejdstid med mulighed for at arbejde på kontoret i Albertslund eller hjemme samt gode muligheder for personlig og professionel udvikling – ikke mindst tilbyder vi gode muligheder for læring gennem vores ejeres internationale udviklingsprogrammer og opbygning af danske og internationale netværk, hvis du selv har lyst. Vi ansætter også efter personlighed – og vi foretrækker mennesker med evne til at omgås andre med respekt og venlighed.
Hvad siger vores medarbejdere
Søren Jæger Hansen, systems consultant hos Schilling, siger:
Det er sjovt at arbejde hos Schilling, fordi du får lov til at arbejde med alt fra cloud-teknologi og AI til automatisering og sikkerhed – og samtidig være en del af et team, der elsker at løse komplekse problemer og finde smarte løsninger. Her er plads til både læring, udvikling og masser af gode kollegaer, hvor vi har det sjovt, mens vi skaber resultater.
Amanvir, som startede i Schillings udviklingsteam sidste år, siger:
I joined Schilling few months ago and already it feels like I am part of something great that values growth, innovation, and collaboration. Focus on latest technologies gives opportunity to use your skills and sharpen skills in trending tech. Team work in development team is really nice to learn from each other and develop amazing products. and The supportive culture here not only motivates me to do my best but also helps me thrive both professionally and personally. I was looking for a place where your potential is nurtured. For me this is the right place to grow.
Mere om Schilling
Schilling leverer højt specialiserede løsninger til kontrakter, rettigheder og royalty, der understøtter forretningen hos ledende forlag og forfattere i Norden. Vi hjælper forlag med at skabe, organisere og strømline alle processerne i forlagsarbejdet.
Vores nordiske rødder giver os en stærk forpligtelse til åbenhed, tillid og samarbejde. Disse værdier har guidet os fra begyndelsen og er grundlaget for vores softwareløsninger i dag. Alle de løsninger, vi tilbyder, er resultatet af årtiers samskabelse, akkumuleret viden og best practice, udviklet gennem langvarige partnerskaber med nogle af de største nordiske forlag.
Vores løsning er førende i Norden, og vi er nu gået i gang med at fremtidssikre den. Som en del heraf er vi sammen med vores kunder i gang med at omdanne vores klientbaserede, monolitiske løsning til en webbaseret API-understøttet løsning.
I juli 2021 blev Schilling Publishing købt af Total Specific Solutions (TSS). Total Specific Solutions er en førende europæisk udbyder af forretningsløsninger inden for Vertical Market Software (VMS) og består af uafhængige forretningsenheder, der leverer produkter og ydelser på deres individuelle, vertikale markeder. TSS er aktiv på de vertikale markeder på områder som sundhed og pleje, lokale og centrale myndigheder, finansielle og juridiske ydelser, regnskab og revision, landbrug, bilindustri, byggeri, uddannelse, hotel/restaurant, produktion, søfart, ejendomshandel, forlag og detailhandel. TSS er en del af Topicus.com Inc, der er noteret på den canadiske TSX Venture Exchange.
Kom med os på rejsen og vær med til at udvikle og digitalisere forlagsbranchen.
Er du interesseret?
Vi lægger stor vægt på din personlighed og dine kvalifikationer. For at sikre en retfærdig rekrutteringsproces beder vi dig om ikke at have foto i dit CV. Indsæt gerne en kort beskrivelse og motivation i dit CV i stedet for en skriftlig ansøgning.
Vi ser helst, at vi har dit CV inden den 18. februar, da vi begynder vores samtaler i den uge.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores CTO, Steen Olesen, på telefon +45 61 55 05 16.