Stu­den­ter­med­hjæl­per med interesse og for­stå­el­se for AI


Ønsker du at være med til at udbrede brugen af AI i PwC ved at udvikle nye løsninger, teste use cases og globale løsninger? Har du flair for programmering og forståelse af data? Har du arbejdet med AI og har en forståelse for maskinlæring, sprogmodeller m.v.? Og har du et innovativt mindset? Så tilbyder vi et studiejob i PwC’s AI Innovation Lab i Risk Assurance.

Velkommen til Digital Trust

Du vil blive en del af vores team af specialister, der alle arbejder med dataanalyse og løsninger til håndtering heraf. Vores afdeling er med til at udvikle nye analyser og løsninger med de nyeste teknologier for at løse væsentlige problemstillinger for vores kunder.
Du vil komme til at arbejde med dataanalyse, programmering, test af AI-løsninger og innovation.

Arbejdstiden vil være 2-3 dage om ugen, svarende til 14-20 timer.

Vi forventer, at du:

  • er i gang med en relevant uddannelse inden for it, datalogi, kognitiv videnskab, kunstig intelligens, ingeniørvidenskab, lingvistik eller lignende
  • har erfaring med programmering
  • har erfaring med prompt engineering
  • er analytisk, struktureret og har en god sans for detaljer
  • har en innovativ side
  • kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og sikre fremdrift på dine opgaver

Vi tilbyder:

  • en spændende og udfordrende stilling i en specialiseret afdeling med kompetente kollegaer
  • mulighed for faglig og personlig udvikling i samarbejde med en career coach
  • fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie
  • mulighed for fastansættelse efter studiet.

Studentermedhjælpere og graduates er en naturlig del af vores afdeling. Vi arbejder i projektorienterede teams, hvor du vil indgå på niveau med afdelingens øvrige medarbejdere. Det er naturligt for os at trække på studentermedhjælpernes opdaterede viden om kodning, teknologier og løsninger. Det er derfor også vigtigt for os, at studiet bliver prioriteret, også når der er travlt.

Til alt det, du er. Og alt det, du kan blive

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, at tilliden opstår, karrieren udvikler sig, og hvor du og dine kolleger er med til at finde løsninger for erhvervslivet og for det samfund, vi alle sammen er en del af. Det er derfor, vi siger: Succes skaber vi sammen.

Vil du være en del af vores fællesskab?

Du ansøger ved at sende din ansøgning, dit cv og dine eksamensbeviser via linket øverst på siden. Du er velkommen til at kontakte Per Leslie Jensen (per.leslie.jensen@pwc.com, +45 2441 1657), hvis du vil vide mere om stillingen

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler.

Tiltrædelse: Snarest.

Gem job

Arbejdssted

Hellerup

Vigtige datoer

Indrykket:
31. januar 2025
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Studiejob
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Deltid (14–20 timer)