IT-projektleder
Har du lyst til at være en del af en af Danmarks mest kendte retail-virksomheder?
Hos Matas Group søger vi lige nu efter en passioneret og struktureret IT-projektleder til vores hovedkontoret i Allerød. IT-projektlederen skal kunne tage fuldt ejerskab og drive projekter fra idé til implementering på tværs af forskellige løsninger, platforme og teams.
Som IT-projektleder hos os, vil du være hjertet i vores IT-initiativ, hvor du vil orkestrere og koordinere en bred vifte af spændende projekter. Du vil samarbejde tæt med både interne og eksterne interessenter for at sikre, at vores projekter ikke blot leveres til tiden, men også med enestående kvalitet. Du elsker at bygge bro mellem forretning og IT i en livlig retail-verden, hvor tempoet er højt, og opgaverne er alsidige. Hvis du trives i et miljø, hvor innovation og variation er en del af hverdagen, så er du måske den IT-projektleder, vi søger!
Dine opgaver:
- Samarbejde tæt med udviklingsteams leder for at støtte dem i at nå deres projektmål og planer, og fungere som en betroet rådgiver i strategiske beslutninger.
- Vedligeholde og opdatere projektplaner og roadmaps, med særligt fokus på at skabe et klart overblik over afhængigheder til andre teams, samt løbende justere og optimere disse for at sikre en smidig projektgennemførelse. Herudover sikre grundig dokumentation og vedligeholdelse af projekter og systemer.
- Oversætte kommercielle ønsker fra stakeholders til konkrete opgaver og koordinere med udviklingsteams. Verificere ønsker og krav gennem user stories og sikre, at alt er klart og dækket, før udviklingen sættes i gang, for at sikre en problemfri overgang fra idé til implementering.
- Supportere, koordinere og kommunikere den daglige drift af specifikke systemer for at sikre en gnidningsfri operation og høj systemtilgængelighed.
- Bygge og vedligeholde stærke relationer med både interne og eksterne interessenter for at sikre, at alle parter er velinformerede og engagerede gennem hele projektets livscyklus.
- Proaktivt identificerer risici og udfordringer i projekterne og udvikle handlingsplaner for at mitigere disse, for at sikre projektets succes og stabilitet.
Din profil:
Vi ser gerne, at du har en relevant kandidatuddannelse, men vi er åbne for forskellige uddannelsesbaggrunde, hvis du er den rette profil med den rette erfaring og passion for projektledelse.
- Du har mindst 3 års erfaring med projektledelse inden for IT-projekter.
- Du er i stand til, med støtte fra dine kollegaer og leder, selvstændigt at håndtere komplekse projekter fra scopingfasen til efterfølgende implementering. Du har et skarpt øje for brugeroplevelse og sikrer, at løsningerne ikke kun er funktionelle, men også intuitive og brugervenlige.
- Du behersker både engelsk og dansk flydende. Du har en evne til at bygge bro mellem teknisk og ikke-teknisk forretningssprog, hvilket er en af dine stærkeste kompetencer, og du kan formidle emner klart og effektivt til forskellige interessenter, herunder stakeholders og med globale teams.
- Du leder dine projekter med synlighed og kompetence, og du er ikke bange for at tage fat på de udfordringer, der opstår undervejs. Du stiller de nødvendige spørgsmål for at sikre, at alle aspekter af projektet er gennemtænkte og velkoordinerede.
- Du har en imponerende evne til at jonglere flere projekter samtidig uden at gå på kompromis med kvaliteten. Din strukturerede tilgang og evne til at prioritere gør dig i stand til at levere resultater, selv under pres.
- Du er løsningsorienteret og har en proaktiv tilgang til dit arbejde. Du ser muligheder, hvor andre ser problemer, og som en ægte team-player bidrager du til et positivt og produktivt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og fælles succes er i fokus.
- Du er bekendt med forskellige værktøjer såsom, Azure DevOps, ClickUp, Atlassian(Confluence) og mange flere. Herudover har du gerne erfaring med CRM-systemer, data og integrationer, det er en stor fordel især indenfor retail, da det giver dig en dybere forståelse for, hvordan vi kan optimere kundeoplevelser og forretningsprocesser gennem teknologi.
- Du trives i et agilt miljø, hvor fleksibilitet og hurtige tilpasninger er en del af hverdage og vi ser gerne du har erfaring med offshore udvikling og evnen til at arbejde effektivt på tværs af grænser og kulturer er en fordel. Du forstår de unikke udfordringer og muligheder, der følger med globalt samarbejde, og du kan navigere i forskellige kulturelle kontekster med lethed.
Vi tilbyder:
- En stilling, der giver dig rig mulighed for både faglig og personlig udvikling i en spændende, vækstorienteret virksomhed, der er i fuld gang med en stærk digital transformation. Her får du chancen for at være med til at forme fremtiden.
- Masser af spændende og udfordrende opgaver, der matcher dine ambitioner og kompetencer, og som giver dig mulighed for at sætte dit præg på vores projekter og løsninger.
- En afdeling med en ambitiøs, glad og humoristisk omgangstone. Vi har højt til loftet og værdsætter en kultur, hvor vi behandler hinanden med respekt og omsorg. Her er der plads til både seriøsitet og sjov.
- Løn og goder der svarer til vores krav og forventninger til vores nye kollegas kvalifikationer.
Vi tilbyder selvfølgelig en sundhedsordning, massageordning og en lækker kantine.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så send gerne dit CV og din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Platform Team & Delivery Manager, Hammad Qureshi på haq@matas.dk.
Matas blev grundlagt som en frivillig indkøbskæde i 1949. I dag er Matas en børsnoteret virksomhed og består af godt 260 fysiske butikker i Danmark, en webshop samt Club Matas, som er en af Danmarks største og mest anerkendte loyalitetsprogrammer med mere end 1,5 mio. aktive medlemmer. I alt er der ansat omkring 3.000 medarbejdere i butikkerne og på hovedkontoret i Allerød. Ansvarlighed er nøgleordet for vores arbejde, uanset om vi taler om vores produkter eller vores adfærd i forhold til såvel kunder, ansatte og miljø. Matas er kendt for at levere skønhed og velvære for livet. Det mål når vi ved at arbejde med 6 fokusområder: Mere personlige, grønne, danske, sanselige, enkle og for alle. Matas – skønnere sammen.